Afvisning føles altid som en mavepuster

Hey Twerklings og BOOTYLovers

Vi kender alle sammen det, hvor vi har sat os selv i en sårbar position; vi har åbnet op, vi har rakt ud og denne invitation bliver lukket ned og afvist. Det føles aldrig sjovt at blive afvist, om det så er fordi man ansøgte om et nyt job, at man rækker ud efter en ven, som man har mistet kontakten med, om man ikke fik date nr 2 med en person man gerne ville se igen eller fordi man dumpede en eksamen.

En afvisning føles for mig ofte som en emotionel mavepuster.

Det interessante ved afvisninger, eller ved alle udfordringer her i livet, er jo hvordan vi fortolker dem og vælger at håndtere dem.

Min egen fortolkning, man kan kalde det et blåt mærke på sjælen, hvor der ikke skal så meget til får at netop det gør ond, er ideen om ikke at være god nok.

Når jeg går til audition på et job og ikke får det, når min date fra den anden dag ikke virker så interesseret eller når min veninde ikke rigtig svarer tilbage om den der kaffe aftale, så kommer netop den sætning snigende!

Du er ikke god nok.

Generelt når ting ikke lykkes i livet for mig, så VÆLGER jeg – og det er netop centralt, at det er et valg – at forstå og fortolke situationen ud fra ideen om, at det hele er fordi, at jeg  ikke er god nok.

Jeg har jo en kandidat grad i psykologi og så har jeg arbejdet ret længe med denne problemstilling, da jeg har haft det sådan lige siden jeg kan huske.

Helt ærligt, så tror jeg ikke det er fordi mine forældre har haft urimelige høje krav til mig eller ikke elsket mig nok – men på en eller anden måde, har jeg lært at have urimelige høje krav til mig selv, hvis jeg skal være elskværdig.

Min mor fortæller, at jeg som barn ikke gad lege med legetøj, medmindre det med det samme var nemt. Jeg smed det simpelthen væk og rørte det aldrig igen, hvis det var for udfordrende.

Sådan har jeg det lidt stadig (lidt, fordi man kan jo ikke gå gennem livet uden at bliver udfordret).

Jeg kan stadig bedst lide ting som jeg er perfekt til, fra starten af. Jeg bryder mig ikke om læringsprocesser eller at være i en tilstand af “næsten at kunne noget”. Når jeg påbegynder noget forventer jeg, at jeg er perfekt til det i første forsøg. Er jeg ikke det, bliver jeg rasende; rasende på aktiviteten, på mig selv, på dem der er tilskuere til min imperfektion – jeg kastede i torsdags håndvægte efter min træner, fordi jeg var så frustreret over han rettede mig i mit dødløft…  stakkels mand 🙂

Rent logisk giver det jo INGEN mening at forvente at være perfekt til noget første gang, man gør det!

Livet er jo en lang øvelse.

Måske skyldes det dyrkelsen af det perfekte i vores samfund, måske skyldes det min egen utålmodighed, måske er perfektion bare mit eneste skold imod sætningen “du er ikke god nok”.

Det øjeblik jeg ikke er perfekt, giver det anledning til at VÆLGE at se situationen som et bevis for, at jeg ikke er god nok.

Igen er VALGET centralt.

Fordi der er jo 1 mio forskellige måde at tolke denne situation på.

Jeg vælger at se min “arketypiske” fortælling om, at jeg ikke er god nok,  og i alle mulige situationer lede efter beviser på netop det og derfor skaber jeg en historie om, at det er sådan jeg er og sådan mit liv udfolder sig.

Hvor tit har man ikke hørt sig selv sige til sin veninde “nu valgte jeg igen en fyr, der ikke ville noget seriøst med mig.. åhhh sådan er det bare altid for mig, så typisk… der er bare ingen der vil have mig!”.

Og det er jo ikke sandt; hvis man brugte bare en brøkdel af den tid og energi man bruger på at finde beviser på, at bekræfte disse overbevisninger, på detektivarbejde og bevisførelse på det modsatte, ville man finde at; der er masser af mennesker, der elsker en præcis som man er, og måske endda ser op til en! Og at man tager masser af gode valg, om gode mennesker i ens liv, der vil en det bedste – vi fokuserer bare altid mere på dem, der ikke vil eller ikke lykkes.

Og hvis man laver lidt grundig efterforskning, finder man måske også, at de situationer man blamer sig selv og sit værd for ikke at lykkes, måske har en million ANDRE mulige forklaringer.

På et tidspunk datede jeg en fyr i LA, hvilket er relativt svært når jeg bor i DK (på den anden side af jorden).

Og jeg følte at jeg havde åbnet op og var sårbar – og derfor i en position, hvor jeg havde blottet mig for min egen “jeg er ikke god nok” tankegange.

Situationen endte med, at jeg blev rigtig såret og følte mig afvist og ikke god nok – min bevisførelse var, at han ikke skrev eller ringede lige så meget som jeg gerne ville have, og derfor var han nok ligeglad med mig.

Jeg besluttede mig at undersøge situationen lidt nærmere (self med masser af !!! og snappy kommentarer, da man vel er en drama queen). Og hvad jeg fandt ud af var, at han synes det var rigtig svært at kommunikerer pga. vi begge to var travle OG pga. 9 timers tidsforskel – så når han tænkte på mig, og havde lyst til at tale sammen, lå jeg og sov – men det faktisk ikke var fordi, at han ikke gad mig.

Der var derfor helt andre elementer på spild end mit værd!

Og det var rigtig vigtigt for mig at undersøge – da det jo var et bevis imod min evige argumenteren for, at jeg ikke er god nok!

Problemet er bare, at når jeg står med mavepuster-fornemmelsen, øjnene fulde af tåre og sætningen kværner rundt i hovedet på mig “du er ikke god nok” så er det svært at se, at det er mit eget valg at fortolke situationen sådan. Fordi man er revet med af mavepuster-føelsen.

MEN når det er mit eget valg, så betyder det jo at det også er muligt at gøre det på en anden måde.

Jeg tænker, at første skridt er at kende til mit blå mærke og vide, at det er en skabelon, jeg selv ligger ned over masser af situationer, der intet har med dette at gøre!

Næste skridt må så være, at finde ud af HVORFOR jeg vælger aktivt, at lede efter beviset på at jeg ikke er god nok.

Og sidste men ikke mindst, at stoppe med det, da det jo er super åndssvagt !

Dette er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men bevidstheden om mit blå mærker og min  egen fortolkningsramme er dog en begyndelse, da den måske kan hjælpe mig til ikke at blive så påvirket af mavepuster-følelsen.

HAPPY Monday og BOOTYLove