Jeg er ikke altid så hård, som jeg ser ud

Så kom den endelig “Det er da vist din egen skyld…!”

Hey Twerklings og BOOTYLovers

Ja, nu skal det sgu handle om menneskers rettigheder til deres egen krop igen… træls træls – alle jer der kun gider læse med, når jeg er sjov, her er et sjovt billede.

Så kan i kigge på det, og bare stoppe med at læse videre, for i dag kommer jeg ikke til at være sjov.

tumblr_n3zbmdn2qc1ri6rjfo1_500

Ok, opsummering: fyr filmer mig og Niki mens vi træner (på ubehagelig, grænseoverskridende og ulovlig måde), vi laver en sag i Fitness World, jeg får at vide at han har fået karantæne, jeg har et super ubehageligt møde med ham igen (da de ikke havde fået givet ham karantæne endnu), jeg skriver et blogindlæg om følelsen af, at Fitness World legitimerede hans handlinger og underminerede min ret til min egen krop.

og SÅ KOMMER DEN selvfølgelig….

“hmm hmmm undskyld men er det ikke også din egen skyld, fordi du ikke har nok tøj på?!”

“Beder man egentlig ikke selv om at blive overgrebet og grænseoverskredet, når man træner med læbestift på…??!”

Gode gamle victim-blaming !!!

Vi kender den alle fra klassikeren “Nåh, du blev voldtaget… men hey, hvad havde du også regnet med i den der korte kjole?!”

For som kvinder er det jo selvfølgelig VORES ansvar, hvilke signaler vi sender med vores krop og beklædning (og hår og makeup), som komplet kortslutter stakkels mænds frontal cortex (den del af hjernen, der står for monitorering) og derved TVINGER dem til at begå grænseoverskridende og ulovlige handlinger. *Ironi kan forekomme !

Jeg er SÅ TRÆT af denne her tankegang, som desværre er SÅ udpræget og inkorporeret i 90% af befolkningen.

Jeg forstår ikke, hvordan min krop NOGENSINDE skal tage ansvaret for andre menneskers handlinger !!!!!!!

Men ok, i stedet for at blive super vred eller ked af det så lad mig være nysgerrig og undersøge denne teori, som så mange synes at anvende.

Jeg fik denne kommentar i går “… Jeg tænker at I højst sandsynligt ikk har set ud som os andre der rent faktisk gives a shit om håret sidder og ikk har straaaaaamt tøj på og når sveden havler af en. Men det fint, vi kommer jo i centrene af forskellige årsager. “

Og aller først må jeg jo også indrømme, at jeg hovedsageligt går i fitness for at blive filmet af 16 årige drenge. Jeg synes nemlig ikke helt, at jeg kommer nok i kontakt med netop den målgruppe igennem min instagram (50k), snapchat (14k), facebook (37k) eller diverse youtube videoder, metroexpress artikler, musikvideoer og tv programmer jeg har medvirket i. *igen, ironi kan forekomme!

Så selvfølgelig har min træning intet med muskler og styrke at gøre, jeg lever jo blot af at bruge min krop som danser, det er selvfølgelig for at få opmærksomhed fra denne målgruppe ! Well spotted !!!

Men lad nu det ligge. Så hvad jeg er mere interesseret i er præcis HVOR uglet skal mit hår være for, at Fitness Worlds regler om privatliv også inkluderer mig ?? Præcist HVOR løst skal mit tøj sidde, før den danske lovning om ret til privatliv (paragraf 264) også gælder mig?? Taler vi deciliter eller decideret liter sved, der skal “havle” af mig, før jeg bliver opfattet som et menneske, der selv har rette til min egen krop (og hvordan skal jeg måle dette?)

Og hvem informerer fyrene om det ? Altså, hvor nu jeg lige har svedt rigtig meget på løbebåndet, og så går over til vægtene, hvordan ved de så at jeg har nået min sved-kvote for ikke at blive chikaneret? Skal jeg opsamle mit sved og bære det med mig rundt i en beholder, eller er der en form for spejder-mærker, der uddeles (1 l sved mærket, 2 l sved mærket osv.)

Jeg er helt klart interesseret i IKKE at opleve dette igen, så derfor vil jeg gerne lære jeres regler, da jeg tydeligvis ikke har gennemskuet dem endnu!

Det er altid en kvinde, der skriver dette ! Hun har jo brugt hele livet på at lære disse regler: ikke for kort, så er du en slut, men heller ikke for tildækket for så er du en snerpe! Hun har navigeret i dette HELE sit liv, og sikkert også fejlet og blevet overskredet, men så har hun lært “at det var hendes egen skyld”, fordi hun ikke heeeelt overholdt reglerne og så er hun blevet endnu bedre til at dække sig til, eller kigge væk, eller ikke smile indbydende.

Så kommer jeg her, og har ikke brugt en bønne energi på at overholde reglerne, og så har jeg nerven til at brokke mig over at jeg bliver overgrebet. TSSSS hvad bilder jeg mig ind !

Se hvis jeg havde været en mand, så var der ikke en ENESTE, der havde overvejet om min beklædning måske var for stram eller mit hår sad for sat. Ingen ville have lavet koblingen imellem mit udseende og at en gruppe knægte chikanerede mig. Men igen, hvis jeg havde været en mand var der (højst sandsynligt) ikke nogen, der havde behandlet mig som om, jeg ikke havde ret til min egen krop. Hvis jeg var en mand, så var det her aldrig sket.

Men nåh ja, der er jo også gode ting ved at være en kvinde: Jeg skal ikke aftjene værnepligt og jeg kan få gratis drinks i byen, hvem går så op i samtykke og rette til sin egen krop….

BOOTYLove

   

2 comments

  • Camilla

    “Whore” og “slut” er begge begreber for prostitueret, så din graf giver ingen mening

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    “Og aller først må jeg jo også indrømme, at jeg hovedsageligt går i fitness for at blive filmet af 16 årige drenge. ” Hahahahahahahhaha! Also, yes, amen til det her indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ikke altid så hård, som jeg ser ud