Når mænd ikke kan købe drinks, har de intet at byde på….

Hey Twerklings og BOOTYLovers

Som de fleste af jer nok har opdaget (da det var ret svært at undgå, hvis I er på SoMe), så var jeg ude med #GirlSquad aka. Katja, Irina og Nikita i lørdags.

Vi startede på Köd på Vesterbro, der tog sig godt af os med et madorgie og MASSER af G&Ts. Så rundede vi lige Irina, da jeg skulle strække ud, og hun skulle have sin næsering, og så tog vi på Panama, hvor Nikita havde sat et lækkert bord og en masse flasker op til os !!!

Foto af Ekaterina Krarup Andersen

Flere af jer har efterspurgt min dragt – den kan købes HER

Og den fås også i plussize, hvis man har lidt ekstra junk in the trunk 😉 HER

På Köd fortalte tjeneren ret hurtigt, efter vi var ankommet, (de andre kom self for sent, så jeg måtte sidde som Naked Lonely hoe, mens hele restauranten stirrede på mig i 10 min), at der var et herreværelse med en gruppe mænd, der meget gerne ville have, at vi kom ned og sagde hej.

Altså first of all – hvis der er et herreværelse, hvorfor er der så ikke et Hoe-Room, hvor vores squad kunne nyde vores middag in privacy. Det tror jeg forresten også mange af de andre gæster ville have sat pris på 🙂 Især ham den gamle mand, der meget indiskret vendte hele sin overkrop for at stirre op og ned ad mig, og derefter kigge mig i øjnene og sige “Nåh OKAY!”

Irina tog dog hævn, uden hun vidste det, da hun sad ryg mod ryg med ham, og fortalte en meget sjov historie om at have sex på stranden. Da hun meget højt sagde “… så meget sandt oppe i VAGINA!!”, tror jeg næsten han chokede lidt på sin bøf.

Nåh, men tilbage til historien om mændene og herreværelset – for det næste jeg tænkte var, hvis de vil os noget, må de da lette røven og komme her op. Selvom vi måske ligner prostituerede (tak for den kommentar på insta!), så bringer vi ikke ud.

Mændene sagde derefter til tjeneren, at de gerne ville købe os nogle drinks – men det havde Köd ligesom allerede taget sig af.

Og da de hverken kunne få os bragt ned til herreværelset eller købe os drinks, mødte de endelig op i egen person.

Og GUD hvor var det akavet!

De stod ligesom bare ved vores bord og måbede over, at vi ikke ville have deres gratis drinks. De havde ikke rigtig nogle samtale emner, de ville byde ind med eller en god energi. De stod bare og sagde “…. åååhh altså I ville ikke ha’ en drink..”

Nej tak vi har selv, men tak for tilbuddet.

Det samme skete på Panama. Niki havde sat os op med et super lækkert bord og en masse flasker (ikke at vi på det tidspunkt havde brug for meget mere alkohol!).

Ved bordet ved siden af sidder en gruppe unge fyre, der synes vi er the bomb dot com (hvilket vi jo også er haha).

En af dem komme over og snakker med mig, mens jeg står og danser. Jeg svarer selvfølgelig pænt og ordentligt men er ikke så interesseret, da jeg er i gang med at danse og have det sjovt med mine piger hence GIRLSnightout 🙂

Noget af det første han slider ind i samtalen er, at han er fodboldspiller og lige er kommet hertil fra Frankrig – ej hvor fedt for dig svarer jeg (no attitude).

Han spørger mig, om jeg vil have noget at drikke, jeg siger tak, men nej tak jeg har rigeligt. Han spørger, om ikke jeg vil have en flaske champagne. Jeg siger, at vi allerede har to åbne, og der er flere på vej, så nej tak.

Det synes han er MEGET mærkeligt.

Han spørger mig nok 6 gange, om jeg er sikker på, at jeg ikke vil have den flaske champagne??!!

Og forsikrer mig om, at han jo er fodboldspiller og tjener 80.000 kr om ugen. (No shit, han fortæller mig lige, hvad han tjener).

Jeg siger til ham “at det er vildt godt for ham, at det er mange flere penge, end jeg tjener, men at jeg stadig har min egen champagne og ikke vil have hans.”

“Hvorfor er du så arrogant?!” spørger han så.

Jeg prøver at forklare ham, at jeg ikke er arrogant, jeg er bare content – I’m good – jeg har det, jeg behøver, jeg kan selv skaffe mine ting, jeg er her for at have det sjovt med mine piger.

Han er paf.

Han kommer tilbage og hiver fat i mig: “Der er aldrig nogen pige, der har sagt nej til mig før!!”. “Så er det vist også på tide hvad”, svarer jeg.

Vi sætter os ned sammen, og jeg forsøger at forklare ham, at når han kommer op til mig og fortæller, hvad han tjener i løn, så giver det mig ikke lyst til at lære ham at kende. Jeg har det, jeg har brug for, jeg har ikke brug for ham til at købe mig ting. Hvis han skal være en del af mit liv, så skal det da være, fordi han har noget at byde på som menneske og ikke som lønseddel.

I don’t need you, so show me something that makes me want you!

Før blev jeg vred over sådan et approach, fordi jeg tolkede det, som om mænd prøvede at købe mig. Nu får jeg bare medlidenhed, fordi jeg ser, at de gemmer sig bare bag drinks, flasker og penge, fordi inderst inde er de for bange for, at de som personer ville blive afvist. Hvis det vigtigste du synes, jeg skal vide om dig, er hvad du tjener, så har du ikke selv høje tanker om din personlighed, hvilket jeg også sagde til den young baller.

Næste gang så kom til mig som et menneske og ikke som et nummer!

Jeg forstår helt sikkert, at “vil du ha’ en drink” kan fungere som en ice breaker, og jeg ved også godt, hvor meget mod det kræver at tage initiativ til at tale med en fremmed, men det er altså problematisk, når der ikke er andet end drinks at byde ind med.

Og helt ærligt, så er det da sørgelig og lidt skræmmende, at disse mænd ikke kan begå sig som personer, der relaterer eller konverserer med andre personer.

BOOTYLove