Skønhed kommer indefra - sådan rent biologisk og bogstaveligt

Den evige dobbelt morale længe leve!

Hey Twerklings og BOOTYLovers

I har sikkert hørt om ”hævn porno” eller porno uden samtykke. Billeder eller film af (hovedsageligt) piger bliver ulovligt og uden deres samtykke delt, byttet og spredt på nettet.

Måske har I hørt om pigen fra et nordsjællandsk gymnasium, der (uden samtykke) blev filmet, imens hun havde sex. Dette blev (imod hendes vilje) lagt på nettet og spredt imellem en masse, masse mennesker.

Hun blev hængt ud, shamet, kaldt ”billige luder” og fik, som hun selv udtalte det, ”ødelagt sit liv”. Sådan udtaler MANGE af de piger, der er blevet udsat for porno uden samtykke: At det har fundementale konsekvenser for deres liv og sociale samvær med andre unge.

genderqueer

Alt imens tikker det ene dick pic (et billede af en diller, ofte tilsendt over sociale medier til komplet fremmede mennesker) efter det andet ind i min inbox, næsten dagligt.

Store dillere, små dillere, skæve, hårde, bløde dillere, nogle med forhud andre omskårede, nogle gange er der ansigt med på billedet eller en dåse eller en tændstiksæske i baggrunden til målestoksforhold andre gange er det blot et closeup af en fremmed mands kønsorgan.

En lind strøm af nærbilleder af helt fremmede, men dog langt fra anonyme mænds kønsorganer sendes dagligt ud på internettet, uden nogen som helst frygt for at blive kaldt en billig luder, for at blive shamet eller hængt ud eller for at få ødelagt sit liv eller blot sit gode ry. Ikke et eneste mikrogram frygt er der at finde, når jeg konfronterer disse mænd – mest af alt er der blot en undren (og nogen gangen forurettethed) over, at jeg ikke værdsætter billedet af deres dillere.

Denne form for afbildning, der koster den højeste pris for en kvinde at få spredt imod deres vilje, synes nogle mænd at sende ud fuldstændigt omkostningsfrit.

Hvordan kan det være, at der i 2016 er SÅ stor forskel på den måde vi konstruerer den mandlige og den kvindelige seksualitet? Hvorfor er det værste mareridt for en, en andens lumre, men hyggeligt hverdags aktivitet?

Med det siger jeg ikke, at jeg synes, vi skal til at shame mænds seksualitet noget mere – selvom de altså gerne må stoppe med at sende uopfordrede close ups af deres dillere!- Men det siger noget om, hvor dobbeltmoralsk vores ”umiddelbart” ligestillede samfund stadig er, når det kommer til seksualitet.

Lad os sige, at det ikke handlede om en pige, der fik vist nøgenbilleder af sig selv imod sin vilje, men om en voksen kvinde der tog et bevidst valg om at fremstille sin nøgne og seksuelle /sensuelle krop på et billede. Som jeg selv og mange kvinder jeg kender gør. Så er der en god chance for, at hun får at vide, at hun er en billig luder, at hun hungrer efter opmærksomhed og at hun ikke skal fornedre sig til at få den ved at bruge sin krop. Eller hun kan få at vide, at hun skal passe på med, at de billeder, hun selv har valgt at fremstille sig selv igennem, kan blive brugt imod hende på et senere tidspunkt.

Hvorfor skal voksne kvinder være bange for deres krop og deres seksualitet?

Hvorfor skal de passe på den, gemme den væk og værne om den, sådan at den ikke kan blive overtaget af nogle andre og brugt imod dem?

Jeg møder den igen og igen, den evige dobbeltmorale, der bygger på, at mandlig og kvindelig seksualitet stadig i 2016 konstrueres fundamentalt forskelligt.

Jeg tror, at dette hænger sammen med den måde ,hvorpå maskulinitet og femininitet konstrueres.

Vores samfund ændrer sig hele tiden ift. muligheder; mennesker får mere og mere frihed og færre og færre begrænsninger.

Dog er vi begrænset af vores måde at forstå verden på, der bliver struktureret af, hvordan vi tænker.

Store dele af vores tanker om køn stammer fra over 2000 år tilbage – og må derfor siges at være forældet ift. hvilke muligheder, vi har i nutidens samfund.

Vi forstår maskulinitet ud fra ideen om, at maskuline mænd erorbrer og besidder.

Dette er definitioner der var tåbelige for 2000 år siden og stadig er tåbelige i dag

Ud over dette så er de også begrænsende. For som islandske forfatter og journalist Thordis Elva siger ”Men for at erobre, skal du erobre nogen. For at dominere skal du dominere nogen. Så så længe maskulinitet bygger på de værdier, er det noget, drenge vil gøre i deres stræben efter at være maskuline.” Politiken debat 10/9/16.

Vores konstruktion af femininteten er ikke mindre tåbelig, idet kvinder fanges i en uendelig og umulig balancegang imellem at skulle værne sig selv imod at blive erobret ved at være kyske, da deres værd falder ved antal seksuelle udfoldelser, de har, samt en bedømmelse af at være snerpede, rigide og kolde, hvis ikke de viser hud og performer sig selv som seksuelt tilgængelige for mænd.

Den kvindelige seksualitet bliver på denne måde umulig – vi skal udforske og være seksuelt tilgængelige, men vi må for Guds skyld ikke sende et nøgenbillede til en, vi udforsker med, for så beder vi selv om, at det bliver delt, og at resten af verden peger en stor finger imod os og i kor messer ”det er din egen skyld LUDER!”

Hvad er mit bud på bedre konstruktioner af maskulinitet og femininitet, der passer ind i det moderne samfund ???

Eller måske handler det netop IKKE om at definere et nyt maskulinitetsbegreb – måske handler det ikke om at skabe en ny (og muligvis mere rummelig) bås.

Måske handler det ikke om at bytte, sådan at kvinder kan få lov at være dem, der tager og mænd kan få lov at være dem, der bliver taget

Jeg tror, at det i bedste Butlerske[1] forståelse handler om at sprænge ideen om køn som en diktator for, hvordan du bliver som menneske.

Kigger man videnskabeligt på det, så er der større diversitet kvinder imellem end der er imellem nogle kvinder og nogle mænd. Kategorien kvinde og kategorien mand har aldrig og vil aldrig blive homogene grupper. Hvorfor insisterer vi så på at opdele hele vores verdensbillede efter det. Vi taler om at mænd er sådan og mænd gør sådan, hvorimod kvinder er sådan og gør sådan. Dette er socialt konstruerede kategorier og vi kunne i princippet lige så godt have opdelt befolkningen (og vores tankegang) efter højde, højre eller venstre håndethed eller sko størrelse.

Vi har bare VALGT at lægge enormt meget vægt på køn.

Når feminisme handler om ligestilling for begge køn, så handler det måske i det utopiske lang løb om, ikke at lægge så meget vægt på køn og mere bare på ligestilling.

Måske er det sådan man gør.

Hvis unge drenge ikke var så optaget af at efterleve et på mange måder uhumanistisk maskulinitets-ideal, og i stedet fik lov til rent faktik at være individuelle mennesker med ønsker, behov og intentioner – ville de måske være mere i kontakt med den empati, der stopper mennesker i at behandle andre som objekter, som man ejer, besidder og derfor bytter væk som man har lyst.

Måske er inhumaniteten i disse handlinger en spejling af de inhumane krav, som samfundet påtvinger unge mænd, for at lykkes som ”mand”. Hvis disse drenge fik tilladelse til at udtrykke sig, som de ville, og udtrykke et behov for ømhed eller sårbarhed ville, vi måske se dem begå langt færre overgreb på andre mennesker.

BOOTYLove

[1] Butler er en banebrydende feminist, der blandt andet er kendt for at dekonstruerer køn ved brugen af hendes heteroseksuelle matrix.

3 comments

  • Hvor er det bare pissevigtigt det indlæg dét der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Misa

    Jeg f****** med kæmpestort F. elsker dine indlæg. Især når de er som dette, med saft og kraft i. At du så kommer ind på Butler, kønsforskning og den betydning hun har haft er bare bonus.

    PS:
    Kvinder der er villige til at dele deres krop og er stolte af den, og fremviser deres seksualitet uden at der er penge involveret er ludere, hvilket er interessant at tænke på. Selve ordet ludere og brugen af det; man kunne deraf konkludere at udfra den tankegang, så har kvinder kun en funktion ergo er kvinder der selv ser deres værdi og ‘reclaimer’ deres seksualitet, og fremviser den krop de er stolte af uden skam så ludere. Giver stof til eftertanke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    AMEN!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skønhed kommer indefra - sådan rent biologisk og bogstaveligt