Jeg er ikke smålig, men jeg er træt af at give blowjobs, uden at få igen – Glædelig kvindernes Kampdag!

Kære Twerklings og BOOTYLovers

GLÆDELIG Kvindernes Kampdag!!

Jeg selv og Girl Squad har skrevet en lille klumme om vores bud på, hvor der stadig er brug for feminismen i 2017 (hvis nogen undrede sig over, at vi fejre denne dag).

Vi var blevet lovet forsiden af Berlingske, men desværre synes avisen at et billede af tre stærke kvinder en i slogan t-shirt og to af dem i trusser, var for stærke sager for hans læsere (i stedet pryder en latterlig karikatur tegning). Det minder lidt om teater verdenen på Shakespears tid, hvor det var utænkeligt at se kvinder på scenen, så mænd måtte spille kvinderollerne. Det er åbenbart stadig utænkeligt for chefredaktøren på Berlingske, at 3 kvinder der tager kontrol over deres egen krop og seksualitet, kan være på forsiden, så lad os heller få en mands gengivelse, af hvad han ser dem som.

Feminism much ?!

Billedet af Ekaterina Krarup Andersen

Her får indledningen til vores klumme, og mit bidrag.

Det var faktisk meningen, at dette indlæg skulle handle om at stå sammen og danne fælles front mod sexisme og social kontrol. Ideen var, at vi ville bygge bro imellem os, som tilhører den nye, fjerdebølge feminister, og den mere etablerede feminisme, som i årevis har kæmpet imod sexisme og undertrykkelse. Tanken med dette var at gøre op med den delvist medieskabte strid mellem feminister.

Vi ville derfor gerne tage vores Kvindernes Kampdag- fotos i Dannerhuset foran de legendariske kvindetegns-vinduer, og på denne måde vise vores solidaritet med vores medsøstre; vi ville gerne vise, at vi ikke er historieløse, men faktisk meget bevidste om at vi står på skuldrene af nogle meget stærke kvinder og mænd, som har kæmpet imod undertrykkelse lang tid før vi overhovedet var født. Dannerhuset var til at starte med begejstret for ideen, da de både kunne se en masse ligheder i vores værdier og vores kamp, og de kunne se, at vi når en målgruppe, de måske ikke selv får i tale. Det ændrede sig dog hurtigt: ”…vi vurderer, at der er for meget på spil i forhold til at koble Dannerhuset med jeres stærke billeder… men vi vil gerne have dig (Louise) med i debatten 8 marts.”

Endnu engang fik vi af vide at feminismen simpelthen ikke kan rumme sluts. Vi måtte gerne tage tøj på og tale for retten til at være seksuel og samtidig blive taget seriøst, men vi måtte for Guds skyld ikke insistere på den ret. Vi bliver ofte kritiseret for ikke at være ”farlige” nok. For ikke at sætte noget på spil. Men vi lever konstant et liv på kanten. Vi er så farlige, fordi vi bryder med ideen om, at den kvindelige seksualitet og femininitet ikke behøver at stå i modsætning til seriøsitet eller politik. Vi er så farlige, at vi rent faktisk udlever vores feminisme – istedet for blot at udtale den i Politikens debatsektion. Men feminisme handler om mange ting – ikke blot retten til at være en “instagram slut”. Derfor vil vi gerne benytte Kvindernes Kampdag, til at tale om, hvorfor vi mener, at der fortsat er brug for feminisme i 2017.

Danmark er verdens 19. mest ligestillede nation ud af 144 lande, iflg. World Economic Forums årlige analyse. Hvorfor har vi så (stadig) brug for feminisme i Danmark 2017? Det har vi blandt andet fordi, der stadig er en kæmpe forskel på konstruktionen af maskulin og feminin seksualitet. En markant forskel, når vi eksempelvis ser på fænomenet dick pics (uopfordret reklame for egen diller til fremmede kvinder) versus hævnporno (nøgenbilleder delt uden samtykke). Mænd frygter ikke eller overvejer konsekvenserne for deres sociale position, når et pikbillede er sendt. Mens kvinder tilsyneladende altid har noget på spil, når et nøgenbillede deles selv mod hendes vilje. Et blot halvnøgent billede på nettet kan afføde social diskvalifikation, udskamning og stempling som ”luder”.

Luder er det værste, man kan kalde en kvinde (også selvom hun ikke sælger seksuelle ydelser), fordi denne position fratager hende hendes privilegier som borger, indtil hun stopper op og angrer sin ”luder-adfærd” og igen følger normerne. Begrebet fungerer, som social kontrol af kvinder og er blevet brugt i århundreder til at holde den fri og aktive feminine seksualitet nede.

Udsættes en kvinde for seksuel overgreb – det kan være alt fra en hånd på ballen i en fyldt bus til en voldtægt – oplæres hun til at gennemanalysere, hvilke signaler hun sendte, som indbød til dette. Disse stereotype forståelse af seksualitet fastlåser ALLE individer, og begrænser os som mennesker.

Vi ser hverdagens ulighed i vores sprog. ”Skamlæbe” bruges stadig i 2017 af gynækologer og i videnskabelige sammenhæng, selvom jeg ikke forstår, hvad det er vi har at skamme os over? Tænk på ordet skede, som betyder, der hvor man opbevarer sit sværd. Det vil sige at i 90% af min livstid, hvor der ikke er noget ”sværd” i min fisse, lever den ikke helt op til dens definerede formål.

Ordet ”forspil” pisser mig af! Hvor sex hermed reduceres og sprogligt konstrueres til det penetrerende samleje. Altså ”rigtig” sex. Fordi kvinden her iflg. en patriarkalsk tankegang opfylder sit formål: Hun giver manden nydelse OG hun reproducerer. Et ord som forspil påpeger, hvordan vi i vores samfund ignorerer og undertrykker kvinders seksuelle nydelse.

Og få mig slet ikke begyndt på at tale om den uvidenhed, der findes omkring klitoris. Det eneste organ, der alene har nydelse til formål, men som størstedelen af verdens befolkning ved ikke, hvordan egentlig ser ud og mange endda forsøger at fjerne.

De fleste kender kun til den ydre del af klitoris-strukturen; den lille knop som sidder over kønslæberne. De færreste ved, at størstedelen af klitorisstrukturen er indvendig, og at kvinder f.eks. også har svulmelegemer, præcis som en penis, og derfor også kan få erektioner.

Faktisk har vi som spædbørn, før vi bliver kønnet, præcis de samme kønsorganer, der herefter udvikler sig til maskuline eller feminine. Derfor har vi biologisk det samme grundlag for at opnå en orgasme.

Hvorfor får kvinder så ikke ligeså mange og ligeså nemt orgasmer som mænd?

Det er, fordi små drenge får ros for deres tissemænd, hvorimod små piger får at vide, at de skal få hænderne op af trusserne, og det er noget gris!

Det er, fordi drenge opfordres til at øve sig og udforske deres seksualitet, hvorimod piger skal ”værne om deres dyd og gode rygte”, da kvindens værdi vurderes at falde eksponentielt med antallet af sexpartnere, hun har. Det er, fordi drenge ved, hvordan deres kroppe fungerer, hvorimod ingen nogensinde har undervist piger i deres, da seksuel undervisning primært handler om ikke at blive syg eller gravid.

Jeg har ikke tal på, hvor mange blowjobs jeg har givet, uden at få et eneste tilbage. Og det er ikke for at være smålig, men når min nydelse i så mange år bliver ignoreret og tilsidesat, så bliver man sgu lidt obs på hvem, der gav sidste omgang.

Jeg mener, at der ligger en vigtig feministisk kamp i at insistere på at være subjekter med en seksualitet, der bestemmer over vores egne kroppe. Det er vel ikke for meget at forlange?

Så kære omverden, stop med at omtale mig og mine seksuelt frigjorte medsøstre som seksuelle objekter. Vi er subjekter med en iboende seksualitet, som vi insisterer på at udleve, udfolde, udforske og udtrykke, fordi det er vores menneskeret.

BOOTYLove TQ

Læst Katjas indlæg om hendes forhold til 8 marts  HER