Carpool, Tokyo drifting, shag-marry-kill, Tinder tur med Signe

Det er ikke photoshop, der er problemet!

Hey Twerklings og BOOTYLovers

Fredag morgen var jeg et smut forbi Go Morgen DK studiet, sammen med søde Abdel og Henrik Marstal og tale om Prins Henrik (wat a waste of time) og om selviscenesættelse på sociale medier.

Jeg synes faktisk overhovedet ikke, at der var nok tid til at snakke om iscenesættelse eller at de ting jeg sagde var særligt kloge (jeg findes desværre ik før kl 9, så sådan noget morgen tv er altid lidt et gamle for mig). Så jeg ville meget gerne tale lidt mere om det herinde.

Processed with VSCO with c2 preset

På dette billede har jeg brugt disse virkemidler: Jeg har en lyserød paryk på, jeg har en helvedes masse make up på, jeg står foran mit vindue for at få lys, jeg har vinklet kameraet og min krop bevidst, jeg spænder i mine mavemuskler, jeg har selvbruner på, jeg har fremhævet mine vipper, jeg har fremhævet mine bryn, jeg har fremhævet min mund, jeg har fremhævet mine kindben, jeg har fremhævet mine halskæder, jeg har fremhævet mine nipples (lol), jeg har udglattet lidt under mine øjne og omkring min mund og jeg har lagt et filter på. Alt dette har jeg gjort fordi, jeg syens billedet nu kommunikerer det udtryk jeg gerne ville formidle 🙂

 

ISÆR fordi netop den måde man fremstiller sig selv på SoMe og hvilke virkemidler man bruger, er noget folk tit spørg os i GirlSquad om.

Samtalen i Go Morgen Dk blev jo startet op af, Sarah Grünewald havde lavet en statement om, at hun fra nu af ville være meget ærligt og lægge naturlige billeder op på sin Insta, af hende selv, også når livet ikke var perfekt og når hun var træt, udkør osv.

skaermbillede-2017-08-12-12-05-34Den  øverste række af billeder er efter denne beslutning,og den nederste er før.

For det første, så synes jeg da det er fedt at Sarah har taget den beslutning, fordi det på et personligt planer, virker til at være en vigtig udvikling for hende, at kunne se og elske de sider af sig selv. OG jeg vil også gerne give hende ret i, at det er vigtig at fortælle andre historier end “den perfekte” historie på SoMe.

Jeg bliver dog altid lidt skeptisk når “naturlighed”, “ærlighed” eller “ægtehed”s argumentet kommer på banen, fordi hvad er “naturlig” i 2017. Er det naturligt når du har været til en frisør og få klippet hår,  har taget neglelak på, bruger fugtighedscrem hver aften, været i et fitness center og ærligt, hvis du nogensinde har set nogen tage et selfie, så er der altså ikke noget “naturligt” ved at stoppe op midt i sin hverdag, finde den rette vinkle,d et rette lys, den rette beskæring for så at forevige det.

Hertil kommer også, at jeg ikke mener at jeg er mindre ægte fordi jeg har make up på, eller har lagt et filter (f.eks. et sort/hvid filter som Sarah selv har valgt) på mine billeder.

Lige meget hvad, så er et billede ikke virkeligheden, men en gengivelse af denne. Og når man gengiver noget, så tager man automatisk valg om hvordan det gengives og hvad der ikke skal med, ergo man iscenesætter og redigerer virkeligheden. Og det er der intet galt med.

Ingen har beskyldt Picasso for at skabe urealistiske kropsidealer, selvom han billeder bærer præg af, at være hans bestemte måde at gengive virkeligheden på, fordi det er kunst.

Når Ekaterina (Katja) laver billeder af os i GirlSquad så er det også kunst. Hun har en helt bestemt æstetik, og det er den hun ønsker at fremstille. Hun ønsker ikke at gengive virkeligheden så tæt på 1:1, som man nu kan, men bruger timevis på at redigerer hendes billeder for at skabe, det æstetiske univers, som er hendes udtryk.

Hun redigere dog aldrig vores kroppe uden at vi godkender det.

Jeg er opmærksom på, at jeg  meget gerne vil have en instagram, hvor min krop ser ud som den gør når du møder mig irl – jeg synes altid det er så underligt, at møde nogen man følger og så ikke kunne genkende dem.

Men også fordi vi alle er opmærksomme på, at vi ikke vil være med til at skabe urealistiske kropsidealer, fordi mange unge føler os.

Her er f.eks. et billede hun lavede af mig til min insta

2017-08-10-16-12-35

Og her er den uredigerede version. Det største redigerings arbejde er at gengive den smukke aften himmel, der var på stranden (solnedgange bliver altid ret flade på billeder ift. virkeligheden). Så har hun skubbet maven en smule ind, hvilket jeg ærligtalt ikke synes er super nødvendigt. Men hun vil heller have at jeg fokuserer på at se afslappet ud, end jeg spænder i mine muskler. For min skyld kunne billedet sagtens have undværet den redigering.

But that is it. Min numse er hverken  løftet eller forstøret, min hud er ikke glattet ud og mine ben er ikke forlænget.  Tilgengæld er det her billede jo en tydelig opstilling, ift. mit liv normalt ikke finder sted på en smuk strand, med en solnedgangs himmel og en stripper badedragt 😉

2017-08-10-16-32-17

 

Jeg er redigering som photoshop eller filtre i det hele taget som klædudtøj, præcis på samme måde som jeg ser mine parykker, mine pangfarvede læbestifte og mine vilde Twerk outfitts. Det er noget jeg kan tage på, fordi jeg vil lege med min identitet og mine udtryk, og så er det noget jeg kan tage af, og bare være mig.

Og det er key for mig, at jeg KAN tage det af, og stadig være helt igennem tilfreds med hvad jeg ser i spejlet. Jeg synes jeg er smuk når jeg er klædt ud men jeg synes jeg er smukkere når jeg ikke er det.

Hvorfor klæder jeg mig så ud? Fordi jeg synes det er sjovt! Fordi jeg godt kan lide at lege! Og fordi på samme måde som at verden ville være kedelig hvis vi alle sammen var ens, så ville den også være kedelig hvis jeg altid så ud på den samme måde.

For mig er det vigtigt at udklædning er et valg, og ikke et MUST. Jeg vil ikke være afhængig af min udklædning, sådan at ingen må se mig uden makeup eller ingen må se mine billeder, uden at de er redigerede. For så bliver min udklædning en begrænsning og et fængsel.

På samme måde, så mener jeg også, at forskelligheden i min billeder er med til at styrke historien om, at man kan være “perfekt” eller måske nærmere “rigtig” på mange forskellige måder.

Man er perfekt med appelsinhud, man er perfekt med store og små numser, man er perfekt når man har abs og træner, og man er også perfekt de dage hvor man er oppustet eller har spist en masse pizza 🙂

Jeg har selvfølgelig også versioner af mig selv, jeg bedre kan lide eller heller vil vise frem. Jeg er også indlejret i denne kulture, og præget af de normer og værdier vi har. Men jeg prøver hver dag at øve mig i, at elske mig selv præcis som jeg er 🙂

Jeg synes dog ikke det er photoshop, der er problemet når det kommer til den præstations og perfektions kultur vi har idag. Det er ideen om, at man kun kan være perfekt eller vellykket på en bestemt måde og det er den måde vi oplæres i at være sindssygt selvkritiske.

Jeg følger ikke personliget Sarah, men da jeg jeg kiggede hendes insta billeder igennem i forbindelse med Go Morgen DK inslaget, så slog det mig, at jeg ikke synes der var den store forskel imelllem de nye “ærlige” billeder og hendes gamle billeder. Der ligger masser af billeder uden makeup, der ligger masser af billeder, hvor hendes personlighed og hendes humor transcenderer igennem billederne af hendes smukke ydre. Jeg er vild med de nye tekster såsom: …mit skæg er lige blevet vokset, min ene negl er knækket, og jeg har fået et stort sår på røven efter træning! Men jeg synes ikke, der er super meget forskel på billederne.

Jeg vil slutte af med, at det er vigtig, at vi er bevidste og taler åbent om vores udklædning. Om de virkemidler vi bruger, til at opnå bestemte æstetikker og looks. Det gør jeg f.eks. ved at skrive når et billede er tage og REDIGERET af Katja (hvis nu nogen skulle blive i tvivl om, om jeg faktiske levede i en æterisk fe verden lol).

Jeg synes  ikke at det er photoshop, der er problemet. Det er når folk bruger photoshop til at gemme sig bag ved/ når folk ikke ser photoshop som et virkemiddel, men som et must, der skaber idealer iNGEN kan leve op til.

Derfor er det vigtigt, at opdrage unge mennesker til, at se kritisk på den information de modtager (også på SoMe). Det er ikke verden 1:1, men en gengivelse. Og fordi deres verden ikke ser sådan ud (hele tiden) betyder det ikke, at den er forkert.

 

BOOTYLove

1 comment

  • Sikke et skønt indlæg at læse her fra formiddagen af, jeg tænker nemlig også tit på hvad der egentlig er naturligt her i 2017. Personligt vil jeg nemlig egentlig også gerne kunne fremstille mig selv så “naturligt” som muligt, også på de sociale medier, men derfor kan jeg jo godt syntes det er fedt med et lidt vovet outfit, at tage noget mere spændende make-up på eller farve håret lyserødt uden det ændrer på hvem jeg er som person eller hvordan jeg har det med mig selv når jeg er “nøgen”. Tak for et godt skriv, og god dag til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Carpool, Tokyo drifting, shag-marry-kill, Tinder tur med Signe