#MeToo – Til ham som forgreb sig på min krop

Hey Twerklings og BOOTYLovers

Hvis i har adgang til internettet har i nok mødt orderne: Me Too

En opfordring til at alle kvinder der har været udsat for seksuel chikane eller overgreb skal skrive statussen “me too” for at sætte fokus på hvor STORT et problem det er. Sat igang efter Harvey Weinstein sagerne begynder at rulle

Dette rammer tilfældigvis ind i, at vores fjerde program af Ludermanifestet på P1 lige er blevet sendt, som handler om uønskede seksuelle erfaringer og overgreb. LYT HER

Dette program fik en 17 årige pige til at skrive til mig, med sin egen beretning af. Hun var som 15 årig fuld til en fest, og lidt væk fra festen med en fyr. Hun afviste ham flere gange, men får så blackout og det næste hun husker er, at han har sex i hendes krop og at det gør ondt.

Hun har nu i 2 år skammet sig over denne episode og kaldte det hende “dumme fejltagelse”. Hun skrev til mig, fordi det at høre vores program fik hende til at overveje, om hun faktisk var blevet voldtaget. At det ikke var hendes skyld eller noget hun skulle skamme sig over.

Jeg har mange erfaringer med seksuelle overgreb: alt fra at modtage et dick pic til at blive taget på røven på en natklub til at bruge sex som en magt over min krop. Den historie jeg vil dele med jer i dag er der meget få personer i mit liv der har læst.

Den er skrevet 10 dage efter, den hændelse jeg taler om fandt sted. Fordi det netop tog mig et par dage at indse, hvad der havde fundet sted. Og denne tekst var mit forsøg både på at få det ud af kroppen men også på at holde vedkommende ansvarlig.

Det er skrevet som fri association, og jeg har valgt ikke at rette i det, hverken ift. sprog eller stavefejl. Jeg har valgt at lave enkelte rettelser ift. at anonymiserer personen det drejer sig om.

Det er år siden dette er skrevet.

Det er skrevet direkte til vedkommende, der gjorde disse ting imod min krop, men ikke i meningen at han skulle læse det, selvom jeg senere valgte at sende det til ham, som min form for modstand eller konfrontation med hans handlinger.

Det er et meget åbent, ærligt og råt indblik i mit sårbareste indre, og jeg beder jeg varetage det med en hvis form for forsigtighed.

 

Til X

Jeg vil gerne være meget klar på hvorfor jeg har valgt at trække mig væk fra dig og undgå al form for kontakt med dig I fremtiden. Ikke for at du skal skamme dig og føle skyld, men fordi jeg håber at en forståelse for min oplevelse af situationen måske kan få dig til at finde modet og gå I behandling, sådan at du en anden gang kan elske og blive elsket uden at gøre skade på den måde.

Det her er skrevet 10 dage efter du var hjemme hos mig.

Det er komplet uden filter, og præcis de følelser og tanker der stadig fylder I mig..

Jeg håber det kan gøre et eller andet for dig.

Jeg elskede dig, og jeg ønsker dig det bedste I fremtiden.

Louise

 

du siger jeg godt kan rumme dig, at jeg er den der rummer dig bedst, at du ikke kan fatte at jeg kan rumme dig…

jeg siger at jeg godt kan, men ikke har lyst

Det er egentlig en løgn. Jeg kan overhovedet ik rumme dig, for når jeg gør det bliver det på bekostning af mig selv.

Det er flere gang nu har rumme dig, når du er vred, når du er voldsom, når du er modbydlig, når du er fuld af had og jalousi, når alle de sider du hader ved dig selv kommer frem, når alle de ting du nægter at tale om eller at tænke på udspiller sig…

Når du råber af mig, når du kalder mig perker luder, når du slår mig så hårdt I røven at jeg får blå mærker, når du holder hårdt fast eller hiver mig I armen selvom jeg beder dig om at lade vær, når du bliver ved med at kneppe mig på en made, der ik er rar for mig, når du giner af mig når jeg beder dig lade vær, når du er pisse ligeglad med mine grænser, når du griner af mig når jeg siger nej, når du siger du elsker mig men viser mig at den eneste du egentlig tager dig af er dig selv, når du siger du respekterer mig men ik respektere at mine grænser er forskellige fra dine, når du ikke undskylder for din opførelse, fordi du ikke har lyst til at se dig selv I øjnene…

 

alt det, det kan jeg egentlig ikke rumme… jeg prøver, fordi noget I mig har brug for at føle mig stærk, og dygtig og som en der kan håndtere en sådan mand.

 

Bagefter føler jeg mig tom, som om jeg har givet alt for meget af noget jeg egentlig ikke havde eller som jeg selv skulle have.

Jeg føler mig brugt, og træt, uduelig, deprimeret…

Jeg er ked af hvad der er sket, jeg er ked af hvordan det er sket… og så er jeg ked af at der I din verden ikke er noget at undskylde for…

Ej jeg ved jo godt med min psykolog hjerne at nok er fordi du godt selv ved at du har fucked up igen.. at du har vist alle de sider af dig selv som du ikke bryder dig om, derfor nægter du at tale om det, undskyld for det… du var fuld og jeg skal komme videre…

 

jeg ved ik hvorfor jeg føler som jeg gør for dig, det giver virkelig ikke nogen mening.. at jeg stadig har haft lyst til at se dig, stadig har haft lyst til at have sex med dig efter… jeg forstår det ikke rigtig selv…

 

jeg er komplet uforstående for den kærlighed jeg på trods af alt det her føler for dig… jeg har en enorm ømhed, jeg har lyst til at holde dig I mine arme og trøste dig.. måske fordi jeg egentligt godt kan se hvor såret og øm du er når du puster dig og og råber og skriger af verden…

det nytter bare ikke noget at vide det, for dine handliner og dine ord gør stadig ondt på mig.

jeg har ikke lyst til at føle sådan her for dig.. jeg har ikke på noget tidspunkt ønsket at elske dig.

du er det dummeste valg af en at elske… du håndterer følelser som en omsorgssvigtg 8 årigt barn…

du er et af de mest egoistiske mennekser jeg nogensidnde har mødt, der kan lide at sige at han passer på de svage, men når han står og råber mig ind I hovedet, og jeg bliver ked af det er han pisse ligeglad..

og jeg siger ikke at du er et dårligft mennekse.. men livet at lært dig at være kold, sådan at det ikke kan skade dig…

 

jeg føler mig dum at jeg ikke har sagt mere klart nej, at jeg ik har skubbet dig væk, at jeg havde “sex” med dig, at jeg lod dig gøre sådan ved min krop som du gjorde… jeg føler mig du at jeg ikke respekterede mig selv mere end det, at jeg tillod dig at gøre mig ondt.

 

og når du er kold, er du et modbydeligt væsen.

du siger det eneste du er bange for er at såre mig, at du aldrig ville såre mig bevidst.. det var jo bare en løgn.. det var sådan du ville ønske du var, men det er jo ikke sådan du er…

hele din ide om fra “ægte mand” er jo en drøm.. og det er fint at vær på vej, at være I udvikling, og vi laver alle sammen fejl, men du er en kujon for at lukke øjnene for de ting du gør. Du er en kujon at du ikke kan undskylde over for mig, for du ved udemærkte godt selv at din adfærd ikke har været ok.

Du er en kujon at du ikke kan se dig selv I øjnene, du er en kujon at du ikke tør få hjælp…

du er en kujon at du skal lade dine problemer og frustrationer gå ud over mig – at jeg skal håndtere det.

det vil jeg ikke, og det kan jeg ikke, og det skal jeg ikke…

så nu beskytter jeg mig selv.

jeg vil gerne kvæle alle de følelser jeg har for dig, jeg vil gerne stoppe alle tankerne…

jeg er nødt til at fjerne dig fra mit liv, for jeg skal give slip på dig.

så der er plads til et mennekse der vil mig noget godt, og ikke kun vil suge min energi for at kunne mærke sig selv.

ja, jeg lovede at være der for dig, og ja jeg sagde at jeg ville være din ven.. men hey du løj også overfor mig …

Jeg vil bare gerne glemme dig

Jeg vil gerne glemme den følelse jeg havde da den mand jeg var forelsket, der lige havde fortalt mig at han elskede mig og respekterede mig, kiggede mig I øjnene og lo af at jeg sagde nej og stop til de ting han var igang med at gøre med min krop.

Det overgreb du udførte sidder I min krop, fik mine hænder til at ryste da jeg så dig igen, og giver følelsen af at tårerne presser på når jeg tænker på det.

For det var et overgreb, det var lige præcis hvad man betegner som et seksuelt overgreb. Det havde intet med sex at gøre, intet med lyst eller leg, det var en magt demonstration du udøvede, en brutal måde at hævde dit ego, at genvinde magten, at intimidere mig, at hævne dig over at du selv havde følte dig såret.

Du tog mig hoved og pressede det ned mod din pik, jeg prøvede at vriste mig fri..at joke, at være cool.. ikke at gøre et stort nummer ud af det.. du tog bare fat I mit hår og blev ved.. du reagerede ikke på at jeg prøvede at undgå, prøvede at gøre modstand.. du var ligeglad med at jeg sagde du skulle lade være.. bedøvet I din rus og I dit eget ego.

Jeg sad på dit skød og prøvede at vække kærligheden I dig som du lige havde erklæret.. du tog hård fat om mine bryster, av udbrød jeg… du grinede og gjorde det igen…

Du kneppede mig hårdt på sofaen.. ikke som vi før har gjort det, men hårdt uden nogen form for følelse, uden nogen form for forbindelse med mig og min krop.. det var følelsen af at du kneppede I mig og ikke med mig… “det er sådan her perkere knepper, er det sådan du kan lide det, nu skal jeg kneppe dig som en perker, din beskidte perkerludder, perker elsker…” jeg trak mig væk, jeg prøvede at finde ind til dig, jeg prøvede at stoppe dig… du var ligeglad…

du kneppede mig ovre ved spejlet, og stak en finger op I røven på mig… er det sådan du kan lide det, du er beskidt… alle de ting ejg normalt synes er frække følte tomme og som om de blev sagt til en anden en min krop… er det sådan du kan lide det… jeg kunne ikke føle noget.. min krop var lukkeet ned.. jeg var forsvundet et andet sted hen.. jeg kunne ikke mærke dig længere I min krop…og jeg kunne ikke mærke mig selv eller min grænse.. jeg var der bare.

da du ville kneppe mig I røven stoppede jeg dig.. du blev vred, og prøvede at presse dig ind.. men jeg fik det stoppet… jeg ville ønske jeg havde stoppe dig lang lang tid før det.. jeg ville ønske jeg havde bedt dig om at gå.. jeg ville ønske du slet ik havde rørt ved mig I den tilstand du var.. men den hævn agenda du havde. du ville straffe mig, hævne dig, hævde dig selv og dit ego… mine søde ord og kærtegn var ikke nok, mine forsikringer om mine følelser for dig var ligegyldige..

det er ikke noget nyt at du er en ødelagt psykopat.. at du lader dig rive væk med dine følelser og råber, puster dig op, intimiderer, sårer, ødelægger… det gjorde du før.. du gjorde det her hjemme…

Det har jeg hele tiden vidst at du var I stand til…

men at du var istand til at gøre det overfor mig .. nu… over for en du elsker.., en der elskede dig… en hvis sjæl på en eller anden måde havde forbundet sig med din…

jeg var aldrig bange for dig før… selv efter al din vrede… selv efter alle de fucked up ting jeg havde hørt om dig…

jeg troede at jeg var anderledes.. at den måde du følte for mig ville sætte mig I en anden position …

jeg var overhovedet ik anderledes… om det er fordi du egentlig slet ikke elskede mig, eller hvad , så var jeg bestemt ikke anderledes…

du ku kigge mig I øjnene og sige at du elskede mig det ene øjeblik og så brutalt overhøre mit nej det næste, uden at blinke… du grinte.. du grinte imens… da jeg sagde nej, og stop og at det gjorde ondt…

du grinte fordi jeg fik lov at mærke den smerte som du selv bar rundt på indeni.. grinte over ikke at skulle være alene I at lide…

min smerte gjorde dig tilfreds….

nu sidder jeg her på samme stol hvor du sad og grinte af mig… og græder og forsøger at skrive disse ting ud af min krop.. fordi jeg er for flov over hvad der er sket, hvad jeg har tilladt dig at gøre imod mig, til at fortælle det til folk..

 

jeg vil aldrig nogensinde tale med dig igen…

jeg vil aldrig nogensinde kigge på dig igen…

jeg håber du får hjælp

men jeg vil aldrig aldrig nogensinde lukke dig ind I mit hjerte igen…det du har gjort er I mine øjne utilgiveligt.. du burde skamme dig, du burde føle skyld.. du burde tage ansvar…men jeg kommer til at tilgive dig en dag… det af to grunde.. det bliver for min egen skyld, fordi eg nægte at blive ødelagt af at bære rundt på vrede og had.. og så fordi jeg synes det er synd for dig, da du ikke kender til kærlighed.

 

 

Jeg vil lige tilføje at voldtægt har INTET med sex at gøre og alting med MAGT OVER ANDRE OG VOLD at gøre.