Hej jeg er 30, jeg har rynker og jeg er ligeglad.

Hvorfor er det vigtigt, hvad jeg vejer ?!

Hey Twerklings og BOOTYLovers

Foto:Linda Johansen

I går var jeg et smut i Go Aften DK og tale om vægt i forbindelse med en artikel serie i Ekstra Bladet, der omhandler kendtes vægt.

LÆS artiklen HER

Så hvorfor er det vigtigt at i kender min vægt ? (som forresten var 66,5 kg den dag, men sikkert ikke er præcis den samme mere).

Det er det heller ikke! Jeg synes personligt, at det tal er det mest ligegyldige tal i hele verden. Og det synes jeg fordi, at vægt er et tal, der ikke siger noget som helst vigtigt om mig (eller dig for den sags skyld).

 

Vægt siger ikke noget om din (fysiske) sundhed, præcis ligesom BMI heller ikke siger noget om, hvor sund din krop er.

Vægt siger heller ikke noget om, hvor godt et menneske du er, hvor kvalificeret eller talentfuld du er. Og det siger slet ikke noget om, hvor meget værd du er at elske (både når det gælder kærlighed fra dig selv og andre!).

Ja, faktisk kan jeg på stående fod kun komme på et tidspunkt, hvor min vægt er rigtig vigtig at kende. Og det er, hvis jeg skulle være vært for Melodi Grandprixet – for så ville jeg gerne gøre min entre ved, at flyve ud over publikum i en wire. Og den tekniker, som stod for wirene skulle nok kende min helt præcise vægt! Men ellers kan jeg ikke rigtigt se, hvad et tal skulle betyde, når det jo ikke beskriver noget vigtigt.

Noget vores fokus på en kvantitativ beskrivelse af kroppe (så som vægt, BMI og mål rundt om taljen eller hoften) tilgengæld medfører er, en lavere mental sundhed.

I folkeskolen blev jeg vejet af en sundhedsplejerske, som man jo gør – for at holde øje med om børn er raske og sunde. Jeg var 10-12 år, og hun tegnede vægten ind i et diagram, over vægt og højde. Jeg fik at vide, at jeg var lidt overvægtig. Dér blev jeg opmærksom på, at min krop var større end min bedste veninde Olivias for eksempel. Det at en voksen fortæller et barn, at det er forkert er helt vildt ubehageligt og ikke særligt mentalt sundt. Derfra begyndte jeg at sammenligne min krop med andre kroppe – hvilket jeg som psykolog tror, er en af de største stresskilder for mennesker i det samfund vi lever i.

Vi mangler at lægge fokus på, hvordan det føles at være i kroppen, kontra hvordan den ser ud, når det kommer til sundhed og velvære.

Vi har meget mere brug for at få at vide, at en sund krop ikke bare er en slank og veltrænet krop, en sund krop er også en mentalt sund krop. Jeg tror ikke, at en konstant sulten krop er mentalt sund. Jeg tror ikke, at en krop der bliver tvunget til at træne, også når den har ondt og slet ikke har lyst, er mentalt sund. Jeg tror ikke, at en krop, der konstant er opmærksom på, hvordan den ser ud, eller bekymrer sig over, hvor mange kalorier den har indtaget, er en mentalt sund krop. Jeg tror ikke, at en krop, der tror, at dens udseende afgør dens værd, er en mentalt sund krop.

Vi skal holde op med at bekymre os så meget om, hvordan vi er kroppe, og bare være kroppe.
Kroppe med en eller to eller ti deller – eller ingen deller for den sags skyld – der spiser en is eller nogle pommes fritter uden at tælle kalorier eller at tænke på træning, tror jeg, er langt sundere og mere lykkelige, end #GoalBodies på Instagram nogensinde bliver.

Og derfor tror jeg det er vigtigt, at vi taler om vægt. Ikke fordi vægt er interessant, men for at tale om hvad der ligger bag, hvorfor vi gør dette tal vigtigt og hvordan vi kan fjerne den magt og sætte fokus på ting, der gør os glade og som er mere konstruktive.

En del af jer har spurgt om sættet jeg havde på (sorry for blogger life)  Begge dele er fra ASOS, men desværre udsolgt lige nu – måske de kommer tilbage ? TJEK HER

Da jeg startede med at træne fitness målte min tidligere træner min numse, fordi vi skulle se, hvor meget den voksede. Det var egentlig meget sjovt i begyndelsen, men det tog lidt overhånd. Jeg var ikke vant til kvantitative mål på min krop, så jeg begyndte at måle mig selv hele tiden.

Hvis min numse en dag var 110 cm. i stedet for 113 cm., fik jeg en dårlig dag, selvom det er hundrede procent ligegyldigt. Det siger jo ikke noget om, hvor godt et menneske jeg er, og hvor godt jeg skal have det med mig selv.

Derfor lavede jeg en intervention med mig selv og lagde målebåndet væk.

Et tal  skal ikke have lov at bestemme, om jeg skal have en god dag eller om jeg er elskværdig.

At elske sig selv og sin krop er hårdt arbejde, fordi vi konstant får det modsatte af vide fra samfundet omkring os (der så også prøver, at sælge os noget, så vi kan blive lidt bedre kroppe).

Men det er gratis at kigge sig selv i spejlet og sige at man elsker sig selv PRÆCIS som man er!

Og hvis man ikke er der, hvor det føles rigtig endnu – så arbejd med at flyt fokus.

I stedet for at skælde din mave ud for at være for tyk eller dine lår for at være slaskede, så sig tak til din mave fordi din holder dine organer indenbords og fordøjer din mad, så du kan få energi til at lave sjove ting. Og tak dine lår for at, bærer rundt på dig eller for at din nevø kan sidde på dem.

Flyt dit fokus fra aktivt at skabe negativ eneregi omkring din krop, til et positivt syn. Stille og roligt vil du nærme dig et kærligt forhold til dig selv 🙂

BOOTYLove

 

   

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej jeg er 30, jeg har rynker og jeg er ligeglad.