Derfor kan jeg ikke lide dine venner

… Og derfor gider jeg heller ikke komme til din private fest

Hey Twerklings og BOOTYLovers

I lørdags var jeg til en fest. En fest jeg faktisk havde været ret spændt på, fordi ham der holdt den, er en (ret sej) ven, som jeg ikke kender vildt godt.

Temaet var grænser og læder, og de inviterede var blevet bedt om at tage en form for underholdende indslag med – altså et ret fedt set up.

Jeg selv og Lene havde lavet et spin-off på Prol eller Art legen og lavet en Kunst eller Krænkelse – quiz. En Quiz hvor man skulle gætte, om et udsnit af et billede var erotisk finkulturel kunst eller dick pics, som jeg havde modtaget (så var temaet grænser virkelig i spil).

Det faldt i god jord – men det åbnede også op for en masse spørgsmål såsom: får du hele tiden sådan nogle billeder? Hvem sender dem ? og Hvorfor tror du, at du får dem?

(med det sidste spørgsmål måtte jeg jo henvise til afsenderen… )

Men ellers er det spørgsmål, som jeg rigtig gerne vil svare på… hvis du stiller dem ordentligt.

Desværre åbnede det også op for de der typer, der ikke stiller spørgsmål af nysgerrighed på svaret, men fordi de gerne vil have bekræftet deres fordomme og deres valg af livsstil.

 

Why im naked – this time its art

Jeg skød en række nøgne billeder på min tur i Bergen, hvor jeg leget med lys, mørke og min krop som siluet. Tanken bag billederne er, at kroppen er et fantastisk redskab til at udtrykke sig med og at nøgenhed kan betyde en millliard forskellige ting. Nøgenhed kan for mig at se også være et symbol for ærlighed og sårbarhed. Som “kunstneren” (eller i hvert fald den der har skabt billedet) vil jeg lade det være op til dig, at fortolk hvad du føler om billedet.

Billederne er som sagt taget af mig (subjekt) og med min krop som motivet (objekt) inspireret af Carolee Schneemanns projekt Eye Body.

 

Lene og jeg blev trængt op i en krog af to piger (unge kvinder), der spurgte mig: ”men hvorfor er det, at du lægger nøgenbilleder op på instagram?!”.

Et spørgsmål jeg er blevet stillet en million gange – og som jeg ofte rigtig gerne vil svare på. Denne gang kunne jeg bare mærke, at jeg ikke havde lyst til at svare.

Måske fordi jeg ikke var på arbejde men havde fri og var til fest. Måske fordi de var fulde, og jeg var ædru (og det er sjældent, man kan have en særlig dyb/ interessant samtale med fulde mennesker). Måske fordi de startede samtalen med at gøre grin af mit tøj og grine af mig (og ikke med mig). Men måske mest af alt, fordi jeg fik ondt i maven, da de spurgte. Selvom jeg er blevet spurgt om det spørgsmål mange mange gange, føltes det anderledes her. Det føltes ikke som et spørgsmål men som et angreb.

Som om jeg skulle forsvare mig eller retfærdiggøre mig over for dem – hvilket jeg både hader og nægter at gøre!

Derfor trak jeg mig ret hurtigt ud af samtalen – efter at have sagt: ”fordi jeg har lyst…” og tænkt: ”hvad rager det egentlig dig!”

Lene var dog rigtig sød og meeeeeget pædagogisk, da hun brugte laaaaang tid på at forklare dem alle mulige grunde og forskellige måder at bruge de sociale medier på.

Undervejs blev det tydeligt, at de hverken lyttede eller var særligt interesseret i hendes svar (hvilket pissede mig yderligere af). Og da de begyndt at grine af hende og kommentere højlydt på, hvor underligt det var, at hun svarede for mig, blev jeg altså rigtig vred og sagde, at hun svarede fordi hun var min manager, og at det skulle de være glade for, fordi mit svar på ingen måde ville være ligeså sødt som hendes, når de stod der og gjorde grin med os.

Efter det (og på trods af Lenes lange forklaringer og at jeg rent faktisk listede kropsaktivistiske, seksuelle reclaiming og selvkærligheds grunde op) blev de ligesom bare ved med at spørge – men hvooooorfoooor er du nøgen?!

Til sidt havde Lene talt dem ihjel, så de gik. Men jeg stod rasende tilbage.

Normalt er jeg ret god til at sige fra og stå op for mig selv, men i denne her setting var jeg sgu lidt off gaurd.

Jeg prøvede ALT for meget at være sød og høflig, fordi det var min vens (som jeg ikke kender så godt, og derfor gerne ville gøre et godt indtryk på) venner, og det var til en fest (og ikke i en debat).

Jeg havde lyst til at sige, at vi jo ikke alle sammen kunne være så fucking basic og gå i så kedeligt tøj og være helt almindelige og normative. Men samtidig havde jeg faktisk ikke lyst til at synke til deres niveau og shame dem…. For tro mig, jeg kan sagtens gå bitch-nørrebro-all-out, men det er jo heller ikke det, jeg vil. Det er jo også nederen – og selvom jeg er helt social utilpasset (deres ord), når jeg er nøgen online, så er jeg opdraget godt nok hjemmefra til ikke at overfuse folk til fester.

Så derfor lod jeg dem overskride min grænser BIG TIME. Og tog faktisk hjem og var fuld af vrede. Mest af alt på mig selv, fordi jeg tillod dem at behandle mig sådan!

BTW. Så tog jeg mit latex (eller faktisk vinyl outfit på til min feministiske debat i Bergen, fordi why the fuck not!)

Og til dem, der har spurgt, hvor det er fra: Missguideds Fany Luckman collection –  Bukser og bodystocking er fra samme kollektion men desværre udsolgt 🙁

 

Det jeg ville ønske, jeg havde gjort, var at tjekke deres adfærd!

At stoppe dem og sige: hey, lige nu slutshamer I mig helt vildt meget! Det er simpelthen så ubehageligt og vildt ufeministisk. Jeg ved ik, om det er sådan I er opdraget hjemmefra, men jeg har i hvert fald ikke lyst til at stå her og blive dømt af jer, bare fordi I ikke kan forstå mig og mine valg. Jeg forstår heller ikke jeres, men det er none of my business… Så de damer – I’m out og chek lige jeres adfærd en anden gang, det er slet slet ik ok!

Så det er mit træk næste gang, jeg kan mærke den der ondt i maven eller følelsen af at skulle forsvare mig. For helt ærligt, jeg dealer jo med sådan nogle snæversynede mennesker on a daily, men så er jeg på arbejde og får penge for det. Så gider jeg sgu ik bruge min fritid på dem også… gratis!

Jeg kan se på jeres reaktioner på mine rants på instagram, at jeg ikke er den eneste, der møder mennesker, som føler sig berettiget til at afkræve forklaring på, hvorfor man skiller sig ud.

Det er ret almindeligt, at mennesker, der følger normerne, ikke nøjes med at presse dem ned over hovedet på sig selv, men også skal presse dem ned over andre. Eller i hvert fald sikre sig, at det de gør, er det rigtige ved at udskamme og latterliggøre alle dem, der skiller sig lidt ud fra deres ”normalitet”.

Hvad er dit bedste (non shaming) comeback på at blive udskammet ?

Siden jeg bruger en stor del af min arbejdstid på at åbne ”normale”, snæversynede mennesker op for diversitet, gider jeg slet slet ikke bruge min fritid på dem. SÅ det er SLUT med det der. Jeg gider ikke den slags mennesker – så medmindre at du OG dine venner er frisindede, kreative og /eller feminister, så er det et NEJ tak herfra! 😉

 

Jeg er for resten kølet ned nu efter en tur til Bergen. Men jeg er stadig klar på, at det er slut med at forsøge at forklare disse mennesker noget i en setting, hvor det afkræves af mig.

Fra nu af skal folk calles out på deres shaming…

”Men hvorfor slutshamer du…. Altså hvoooooorfooooooor slutshamer du ??!”

BOOTYLove