• ···
Godt nytår og endnu bedre Veganuary!

Har du råd til at sende dick pics ?!

Hey Twerklings og BOOTYLovers

I går postede jeg mit nytårsfortsæt, nemlig at jeg har tænkt mig at anmelde SAMTLIGE dickpics jeg får tilsendt UDEN samtykke i 2019 til politiet!

View this post on Instagram

GLÆDELIG januar – nu er det sgu tid til nogle nytårsfortsæt !!

Det har sat gang i debatten og spørgsmålene inde på min side, og siden jeg ikke gider at diskutere online (det er simpelthen aldrig særlig konstruktivt) så kommer der lige lidt opfølgning her.

NB. Når jeg siger dickpics eller vagpics for den sags skyld, så er der tale om billeder af kønsdele, der sende uopfordret og derfor UDEN SAMTYKKE – hvilket er KEY! billeddeling med SAMTKKE kan være super lækkert og der er ikke tale om hverken sex eller kropsforskrækkelse her – derimod er der tale om, at blufærdighedskrænkelse og overgreb, der er ulovligt iht. den danske straffelov paragraf 232 får konsekvenser.

Jeg var til møde med Ligestillingsministeren Eva Kjer Hansen for nogle måneder siden, hvor vi netop talte om problemet med digital blotteri og billeddeling uden samtykke.

Hun har i år hævet bøden for dickpics:

Jeg synes, det er vigtigt at pointerer at når man laver sådan her en lovgivning, hvor man hæver straffen for en uønsket adfærd – her dickpics – har det to formål i samfundsmæssigt øjemål. 1) frygten for straffen skal afskrække borgere i samfundet, fra af begå denne adfærd. 2) hvis nogen alligevel gør det, skal lovgivningen straffe dem og derved skabe retfærdighed, for dem, som blev udsat for adfærden.

Det er sådan lovgivning fungerer.

Det er dog kun en side af sagen, når man forsøger at ændre på en skadelig adfærd – og lovgivning og straf kan og må aldrig stå alene.

Social adfærdsændring igennem oplysning og samtale er lige så vigtigt.

Det er derfor super vigtigt, at vi også taler om HVORFOR dickpics er et problem.

kort sagt:

1) SAMTYKKE er nøgleordet – jeg har intet problem med dillere og jeg har intet problem med at få tilsendt billeder af dillere, så længe jeg har sagt ja tak til det. Den helt samme handling kan have markant forskellig betydning ift. om der er givet samtykke eller ej. Sex er super lækkert, men voldtægt er et modbydeligt overgreb – det er objektivt den samme aktivitet, men samtykke gør hele forskellen – det ved jeg, fordi jeg selv har prøvet det!

Det er det samme med dick pics. Jeg har masser af dick pics som jeg har givet samtykke til at få, og som har været en del af en lækker flirt. Når jeg modtager et dick pic fra en komplet fremmed er det ikke lækkert – det er 1) blufærdighedskrænkende men også 2) en magtanveldese, fordi vedkommende påtvinger mig, sin seksualitet uden, jeg har fået lov at sige til eller fra. Det er derfor et overgreb. Det er også en supernederen reminder om, at denne person ikke ser mig som et menneske, der har en fri vilje til at bestemme, hvad jeg deltager i. I stedet gør denne person mig til et objekt, som vedkommende kan udleve sin egen seksualitet med.

Hertil kommer også hvilket sfære man befinder sig i.

Når du træder ud i det offentlige rum, må du forvente at blive mødt af en blanding af indtryk – dog ikke eksplicit seksuelle indtryk, da det ikke er imod vores lovgivning om blufærdighedskrænkelse. Du kan derfor godt risikere, at se mine baller på instagram (et offentligt sted) eller se en nøgen mandekrop et Statens Museum for Kunst.

Du har dog friheden til at vælge at kigge væk.

Når en person sender et dick pic til dig eller mig i vores inbox, så er det ikke længere det offentlige rum – det er vores private rum, et rum hvor vi selv sætter grænserne, for hvad der er ok og hvad vi

vil se. Og når vi får et billede tilsendt i vores private indbox, kan vi ikke vælge at kigge væk eller fjerne os, da det er i vores private rum.

Sidst men ikke mindst: Selvom jeg i toppen nævnet, at dette gælder alle uønskede billeder af kønsdele taler jeg mest om dick pics (altså de mandelige kønsdele). Lovgivningen gælder selvfølgelig ALLE kønsdele, også kvinders. MEN grunden til, at jeg taler om dick pics, er fordi vi ser en langt større repræsentation af mænd, der sender disse billeder vs. kvinder.

Det er der flere grunde til, men en af dem er nok, at kvinder, deres kroppe og deres seksualitet udskammes på en helt anden måde i vores samfund.

Tjek det her:

Mænd sender hver dag close ups af deres erigerede kønsdele til hundredevis af kvinder – helt fremmede kvinder, som de intet skylder dem eller de ingen intim relation eller tillidsforhold har til, uden overhovedet at tænke på, hvad det kan gøre ved deres sociale status.

Kvinder der får lækket deres nøgenbilleder, enten fordi de bliver hacket (bestjålet) eller fordi de har sendt dem til nogen de faktisk stolede på, bliver udskammet, kaldt billige, mobbet og har i flere tilfælde overvejet selvmord – aka. de sociale konsekvenser ødelægger deres liv.

DERFOR er det lidt mere centralt at tale om dick pics – de da indtil nu har kostet gratis.

TILBAGE til mit møde med ligestillingsministeren.

Jeg spurgte lidt ind til, hvordan hun tænke en anmeldelse af et dick pic, skulle foregår i praksis.

Hvordan vil man finde frem til den skyldige, da det jo er de færreste dick pics, der kommer med afsenders navn, cpr nr og nem id 😉

Skulle man gå ned på politistationen med et screenshot af billedet i hånden, så stillede politiet 10 ens dillere op på en linje og så skulle man identificere gernings-dilleren? Eller ville politiet stoppe folk på gade og samligne billedet af gernings-dilleren med deres diller for at finde vedkommende.

Her er svarene :

1) Hvordan håndteres/anmelder man i praksis, det at have modtaget et krænkende billede som f.eks. et dick-pic.

Ligestillingsafdelingen har været i kontakt med justitsministeriet som har svaret, at:

”Hvis man udsættes for en digital sexkrænkelse opfordrer politiet til, at man anmelder episoden. Dette kan gøres ved at møde op på den lokale politistation, ved at kontakte politiet på 114 eller ved at foretage anmeldelse på www.politi.dk.”

2) Har politiet hjemmel til at finde adresse på afsender, hvis man har modtaget et seksuelt stødende billede? Justitsministeriet svarer, at:

”Når politiet modtager en anmeldelse om digitale sexkrænkelser, skal forurettede af politiet vejledes om, at politiet hjælper med fjernelsen af det krænkende digitale materiale, som anmeldelsen vedrører. Politiet vil samtidig i videst muligt omfang sikre beviser til sagen, herunder ved bl.a. at rette henvendelse til mediet eller internetplatformen og anmode om hastesikring af det krænkende materiale. Dette vil ske i forbindelse med modtagelsen af anmeldelsen eller snarest muligt efterfølgende. Forurettede kan hjælpe politiet ved at downloade eller tage screenshots af det krænkende materiale.

Ved indgivelse af anmeldelser om bl.a. digitale sexkrænkelser, herunder blufærdighedskrænkelse, iværksætter politiet relevante efterforskningsskridt på baggrund af en konkret vurdering af sagen, herunder indhentelse af oplysninger vedrørende IP-adresser i medfør af retsplejelovens regler om edition.

I forhold til politiets håndtering af disse sager fremgår det af politiets reviderede interne vejledning, at: ”Alle former for digitale sexkrænkelser kan være en betydelig krænkelse for den forurettede. Ved kontakten med forurettede bør politiet derfor være særlig opmærksom på, at forurettede kan befinde sig i en sårbar situation. Det er således vigtigt, at politiet udviser forståelse og forholder sig støttende til den forurettede.”

Jeg sidder derfor nu næsten spændt og venter på mit første dick pic (uden samtykke) i 2019, sådan at jeg kan få testet hvordan dette virker i praksis.

Jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdateret og ikke mindst give feedback tilbage til ministeren omkring hvordan systemet virker og om politiet tager dette job alvorlig.

BOOTYLove

 

PS. selvom jeg værdsætter, at ligestillingsministeren sætter fokus på kampen imod dickpics, så ville jeg nu ønske, at hun havde stemt for en samtykkelovgivning!

1 comment

  • Jeg modtog et så sent som igår. Der havde jeg bare ikke læst det her indlæg endnu, men så vil jeg da vente spændt på næste gang, så jeg kan få sendt en anmeldelse af det. Dejligt at der også ser noget på denne her front.

    Så tak for alt det du gør!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt nytår og endnu bedre Veganuary!