Enough wit all the D!!!

Hvis 3 mænd har sex med en bevidstløs kvinde er det ikke voldtægt (!!)

13076599_10153479192292321_1818739077414403692_n

En ung kvinde blev i 2014 fundet bag en busk. Hun havde været til fest med sin søster. Kombinationen af alkohol og insulinmangel – fordi hun havde sukkersyge – resulterede i, at hun var tæt på at være bevidstløs, da hendes søster fandt hende liggende på ryggen bag busken. Søsteren måtte ryste i hende for at få hende til bevidsthed.
Tre unge mænd havde, før søsteren fandt hende, haft samleje med den bevidstløse pige bag busken.

Er dette voldtægt?
Åbenbart ikke iflg. retten i Roskilde, der frifandt de 3 unge mænd.

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-04-21-maend-frifundet-for-gruppevoldtaegt-af-omtumlet-pige-sagde-ikke-tydeligt-fra
Grunden – den unge kvinde havde ikke tydeligt nok sagt fra.

?Det afgørende er, at hun ikke siger stop. Derfor må drengene have gået ud fra, at hun deltog i det her frivilligt? siger advokat Carsten Brix ifølge Ekstra Bladet

Opsummerende mener Hr. Brix OG retten i Roskilde, at der i et samleje skal siges aktivt NEJ og ikke aktivt ja, før at det er samtykke.
Jeg er på et helt medmenneskeligt plan vred og ked af det, fordi den kvindes krop er blevet krænket, grænser er blevet overskredet og fordi hun nu får at vide, at det var hendes egen skyld, fordi hun ikke sagde nej tydeligt nok.

 

Jeg får kvalme ved tanken om, at jeg selv og mine medsøstre kunne blive udsat for noget så forfærdeligt, som at nogen forgriber sig på ens krop og efterfølgende få at vide, at det var ?min egen skyld?, fordi jeg ikke var nok ved bevidsthed til at sige fra. Endnu engang ender vi ved temaet ?skyld og skam?.

 

Kvindens seksualitet har de sidste mange tusinde år været konstrueret som noget syndigt og skamfuldt og er det tydeligvis stadig i 2016.

Vi kvinder skal stadig skamme os over vores seksualitet og vores kroppe, der per definition er seksuelle og derfor syndige. Det er derfor vores ansvar aktivt at sige nej, dække os til og sørge for ikke at sætte os i en farlig situation, hvor vi kan lokke mænd (til randen af sindssyge hvor de ikke kan tage ansvaret for deres handlinger) til at tage imod den seksuelle invitation, vi hele tiden går rundt og er.
Denne dom fortæller mig, at vores samfund ikke kun indeholder enkelte sexistiske individer som Hr. Brix. Nej denne dom fortæller mig klart og tydeligt, at selve samfundet, jeg lever i, per definition har givet samtykke til samleje med en kvinde, indtil hun aktivt siger fra.
Når dette budskab ikke blot kommer fra et individ men fra selve den dømmende instans, der er en tredjedel af fundamentet i vores demokrati, siger det noget om, hvor omfattende denne forståelse af kvinder og kvinders ret til at bestemme, hvad der gøres ved deres kroppe, er. Desuden er det et tydeligt tegn på, at vi lever i en voldtægtskultur.

Hvis du sidder tilbage og er lidt i tvivl omkring hvordan samtykke fungerer i en seksuel relation, så lad mig gøre det enkelt for dig: det er ligesom te. Ingen er interesserede i at drikke te bevidstløst!

1 comment

  • Camilla

    enig enig enig! min mor og jeg havde en vildt lang snak om det, og min mor fortalte hvor arrig, hun var blevet. Hun sagde: “hvad hvis det var en mand, som var blevet voldtaget af tre mænd, mens han var bevidstløs?” – og det, synes jeg egentlig, var ret interessant. For havde udfaldet så egentlig ikke set anderledes ud? For en mand kan vel lige så lidt som en kvinde have sex bevidstløs. Men åbenbart ikke ifølge vores retssystem.
    Det er simpelthen en skændsel for vores retssystem, og jeg kan vitterligt ikke forstå det. “Hun sagde ikke stop” er nok også det tyndeste argument, jeg nogensinde har hørt! For det eneste man har lyst, mens man er bevidstløs er da sex. Det er jo klart.

    Det gør mig virkelig arrig!

    P.s. du er min heltinde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Enough wit all the D!!!