HALLOWEEN wit #GirlSquad - Naked Pumpkin Hoes

Stærke kvinder er også sårbar !

Hey Twerklings og BOOTYLovers

I går var jeg til sådan et fint arrangement hos søde Mai fra Jewls CPH, der samme med Ladies Affairs satte fokus på udsatte kvinder og børn.

14961494_10206824127272910_442310919_n

Et power hold af stærke kvinder: Jeg selv, Ekaterina, Mai Manniche, Szhirley (som gav den smukkeste live koncert) og Nikita.

Ofte tænker vi styrke som at kunne klare alt; at være stærk handler om at holde styr på alting inkl. sig selv og sine følelser.

Stærke kvinder (og mænd for den sags skyld) forstår vi ofte som dem, der smiler og aldrig beder om hjælp eller har problemer, som de ikke selv kan løse.

Sådan er det jo slet ikke.

ALLE græder en gang imellem, alle har modstand i livet, alle kender til følelsen af at være fortabt, der hvor man er lige ved at give op og bare lægger sig på gulvet og græde indtil en voksen kommer og fixet det hele for en.

Ægte styrke er jo netop at turde at vise sit ansigt, når mascaraen løber og tårerne triller.

Ægte styrke er når man har modet til at bede om hjælp til de ting, der er for svære for en selv,

når man tør række ud, stole på andre og “blotte” sin sårbarhed.

Ægte styrke er at turde at være et helt menneske, med alt hvad dette indebærer af.

Vi er jo ikke sat på denne jord for kun at opleve sucess og være verdensmestre til alt hvad vi foretager os.

Nogle gange fejler vi, nogle gange møder vi udfordringer som vi ikke føler, at vi kan overkomme alene, og det er der, hvor vi skal have modet til at bede om hjælp.

For hjælp er der masser af omkring os, hvis vi bare rækker ud.

De smukke lokaler hos Jewls CPH summede af power kvinder i går!

Kvinder der turde fortælle deres egne historier, som Laura Petersen – stifter af Ladies Affairs – der delte sin historie om at være enelig mor og udvikle en social angst.

Det kræver æggestokke at fortælle et helt rum af mennesker, som man ikke kender, at man på et tidspunks var bange for at gå ud af sin egen dør!

Det er ægte styrke i mine øjne, for ved at fortælle sin historie så bryder Laura (og alle andre, der gør det) med tabuet omkring ikke at leve et vellykket-glansbillede-sucess-liv og åbner på den måde op for, at dem der lige nu sidder derhjemme med social angst. Hun gør det muligt for dem,  at åbne op om deres situation og bede om hjælp.

Jeg har flere mennesker omkring mig, der ikke har det godt, men i frygten for at blive dømt, sætter en facade på og lader som om livet er en leg. Det smerter mig ikke at kunne nå ind til folk jeg elsker, men hvis de ikke vil have hjælp kan man ikke hjælpe dem.

Ægte styrke er ikke at lade som om, at livet er ok og så holde ud og håbe at man overlever endnu en dag.

Erkendelse er en afgørende sag, når man vil ændre sit liv til det bedre.

Jeg kender selv til frygten for at lukke folk ind, eller indrømme at man er sårbar – det gør vi vist alle sammen. Af en eller anden grund, lærer samfundet os at det er svagt at være sårbar, men faktisk er det jo modsat.

Åh hvor var det en fantastisk inspirerende aften, at befinde sig i et rum med så meget styrke, autencitet, kærlighed og søsterskab.

Lad os alle øve os i at bede om hjælp, hvis vi har brug for det (da der intet svagt ved det) og også være gode til at hjælpe menneske omkring os, der åbner op og række ud.

BOOTYLove

 

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HALLOWEEN wit #GirlSquad - Naked Pumpkin Hoes