Sorry hvis i blev kede af det, men Husum ER ikke KBH !

Hey Twerklings og BOOTYLovers
Sidste tirsdag stod jeg i 2 graders frost og skød billeder med Politiken, ude i KBH Plus på Nørrebro. Det var fordi Politiken I Byen lavede et interview om mig og mit forhold til min by KBH <3 Alle der kender mig ved, at jeg elsker København! Jeg er born and raised Nørrebro-pige (og kommer måske til at bo her indtil den dag jeg dør).
Så da jeg havde talt i 35 min om alle de ting jeg elsker ved min by, blev jeg spurgt ” hvad er så det værste ved KBH?”. Og det er jo svært at finde på, når man lige har talt kærligheden varm, så jeg svarer: »Det er folk, der lader, som om de er fra København, men som ikke er det. For eksempel folk fra Vanløse, Husum eller Brønshøj. Det er ikke København, for så havde det heddet København. Hvis ikke dit postnummer slutter på København et eller andet, er du ikke fra København. Sådan noget kan jeg blive rigtig vred over«.
LÆS interviewet HER
Jeg vil gerne tilføje, at jeg efter at have sagt dette bryder ud i grin over, det jeg sagde. Og kommentaren “sådan noget kan jeg blive rigtig vred over” var egentlig mest en kommentar på mig selv, og hvor latterligt meget nerve jeg lige fik lagt ind i den udtalelse.
Jeg bad faktisk også journalisten tilføje, at det her var sagt med et glimt i øjet, men det passede ikke ind i hendes form og så mente hun, at det vist var tydeligt, at det her var en joke 🙂
Det var det vist ikke…..
Jeg blev tagget i en del opslag med vrede mennesker fra Husum og Vanløse og Politiken fik tilsendt en mail ang. dette (lol).
Her er et af de sjoveste opslag med næsten 200 kommentarer omkring, hvor grænserne for KBH går!!
TOO Far dansedronning ! Det er fanme en statement, der vil noget! 🙂
Min yndlings er jyderne, der kommer på banen med udtalelser som “alt øst for storebælt er KBH”.
Jeg tror ALDRIG nogle af mine udtalelser om magtkritik, kvinders rettigheder eller feminisme har fået SÅ meget opmærksomhed (200 kommentarer på en status opdatering). Jeg må virkelig have ramt en nerve her! Selvom der også er folk der giver mig ret….
Jeg er forresten godt klar over at Husum, Brønshøj og Vanløse er en del af KBHs kommune!
Men nu har jeg selv gået på Nørre G, der ligger i Husum. Jeg har taget min tørn med at stå på Husum torv og vente på 5a. Og min tørn med fester i en eller andens hus, i hvad der i min verden er det ultimative symbol på provinsen, villakvarter med ligusterhæk. Jeg synes derfor selv, at jeg er ret kvalificeret til at udtale: Husum, Vanløse og Brønshøj er IKKE en del af KBH BY.
Men det er jo ok!
Jeg tænker folk vælger at bo derude, fordi de nettop godt kan lide en god ligusterhæk !
Der er ikke noget galt med, at i ikke er KBH BY – og hvis i gerne vil være det, kan i jo rent faktisk bare flytte ind til byen 😉
Ej jeg skal noks stoppe med, at drille nu 🙂
Men denne her venskabelige fejde imellem by og forstad (sæt lige pris på, at jeg ikke kaldte jer land) er da hyggelig! Det er den samme jeg har med min familie i Jylland (her kan man virkelig tale provins) eller imellem DK og SV.
For mig er det en god dansk tradition, at man driller hinanden lidt – og hvis i ik’ sys det er sjovt, så er det fair nok , men det er jo stadig sandt 😉
Så sorry but not sorry 😉
BOOTYLove
PS. Humor og ironi kan forekomme.
PPS. Det var nogle rigtig gode fester vi havde ude i de der huse i brønshøj, selvom ligusterkvarterer giver mig angst! Så heller Blågårdsplads alle day every day!
PPS. Ville ønske flere folk ville havde bidt mærke i citatet (der i øvrigt var forkert – Nørrebro, den bedste br0) fra P4L.
Hej Louise,
Det her har ikke så meget med blogindlægget at gøre, men dit tøj! Hvor er det godt at købe tøj til at tweke i? Jeg leder efter booty shorts og girl power tøj – where do you get it from?!
Mvh. a fellow twerker