Mette Fugl vil have en parlør, hvad med du starter med at lytte ?

Hey Twerklings og BOOTYLovers
Jeg har været lidt væk siden 8 Marts, der udover at være en travl og spændende dag, i hvert fald må siges at være en ægte kamp dag.
Jeg startede dagen med at dele og poste vores Berlingske Klumme og deltage i en internet debat for DR. Derefter lavede jeg interview med TV2 News i Dannerhuset, og deltog derefter i et super spændende debat panel hos Danner.
Aftenen blev afsluttet med en omgang Deadline med selveste Mette Fugl.
Billede og edit af Ekaterina Krarup Andersen
Mette Fugl havde (endelige) sagt ja til en debat med #GS, som jeg fik lov at repræsenterer.
Selv samme debat provokerede Elisabeth Møller Jensen, tidligere direktør for KVINFO til at skrive en (i mine øjne ret korrekt) observation om i Politiken:
Provokeret af debatten i Deadline 8. marts mellem Mette Fugl og Louise Kjølsen og ikke mindst af kommentarerne på Facebook efterfølgende tager jeg opgaven på mig, for jeg ser en lige linje fra 70’ernes rødstrømper over 90’ernes tredjebølgefeminister til dagens unge, der ser sig selv som feminismens fjerde bølge.
Det hjalp ikke på sagen, at Louise Kjølsen forklarede, at kampen for at blive subjekt med ejerskab over egen krop også er en fordel i kampen om ligestilling, glasloft og voldsofre. For Mette Fugl ville slet ikke lytte. Hun ville bare vinde diskussionen.
Jeg synes ærlig talt, Mette Fugl skulle glæde sig over, at en ny generations feminister er på banen. De er opvokset i en helt anden tid og under helt andre vilkår end hun og jeg, og derfor vælger de også helt andre udtryk og aktionsformer.
…
Og feminist er ikke en beskyttet titel.
Jeg må indrømme, at jeg også selv oplevede, at Mette Fugl ikke deltog i denne debat for at mødes på midten eller prøve at forstå hinanden. Jeg gjorde mit bedste for at vise hende respekt og anerkende, hendes indsats i kvindekampen.
Mette Fugl forklarede da også , i sminken, at grunde til hun ikke har ville mødes med os før, var at hun ikke kunne se, hvordan det skulle rykke noget – altså, at det bare ville være en ukonstruktiv bitchfight.
Jeg er helt enig med hende i, at der ikke er nogen grund til at skændes på åben skærm, MEN jeg forstår ikke helt hvad det er, hun regner med ville rykke sig – når hun ikke engang selv ville lytte til, hvad jeg faktisk havde at sige:
Helt ærligt, så skriver hun i Politiken i dag, rettet imod Elisabeth Møller Jensens kritik, at hun gerne vil have den parlør, til at oversætte fjerdebølges feminisme.
Du kunne også bare starte med at lytte, når jeg nu forsøgte at mødes med dig, og forklare mit synspunkt, i stedet for at sidde og nynne hele debatten igennem .
Og så er det mig der provokerer i min form ?!
Jeg er selv lidt ærgerlig over, at den debat ikke kom nogle stedet (selvom det at flytte sig, jo er betinget af at parterne man vil flytte rent faktisk er mobile).
Jeg ville gerne have holdt mere fast i Mette Fulgs statement om, at hun var glad for, at hun i sin tid sagde nej til at poserer topløs for rapport, for så kunne man da ikke have taget hende alvorlig.
Jeg synes, at det er SINDSSYGT problematisk, at en feminist reproducere skellet imellem den kvindelige krop og den kvindelige seksualitet og så seriøsitet.
Jeg forstår, at Mette Fugl har været banebrydende ift. en kvinde i et typisk mandeerhverv. Som hun fortalte mig i sminken, så fik hun skæld ud for at læse nyhederne op, fordi man ikke kunne tage nyheder læst op af en kvinde seriøst (også selvom denne kvinde ikke havde poseret topløs.)
Jeg forstår simpelthen ikke, at hun ikke selv kan se, at det er de selv samme stereotype strukturer, der diskriminerede og undertrykte hende, som hun propper ned over os ??
At hun, for at overleve som en kvinde i (på det tidsppunkt) en mandeverden, har internaliseret disse regler, og selv er blevet en af “mændene” som nu undertrykker andre kvinder?!
En ting jeg dog fik ud af denne debat var, at jeg nu er FÆRDIG med at diskutere, hvorvidt jeg er feminist eller ej!
Det er simpelthen spild af tid og energi, som kan bruges på at kæmpe imod faktiske undertrykkende strukturer.
Og ang. Mette Fugl, så er jeg nok også færdig der. Jeg har gjort mit aller bedste for at forklare min position, og forstå hendes.
Hvis hun ikke VIL lytte, men bare vil sidde og nynne, så er det ok.
Jeg har ikke et behov for at alle er enige eller forstår mig. jeg vil heller bruge min energi, der hvor jeg kan opnå noget konstruktivt.
BOOTYLove
Jeg lagde også mærke til de spredte ben og var vild med det!
Rigtig sejt gået – ville nok selv have begyndt at græde af raseri og frustration. Idéen om at der skal være enighed og fælles front i feminismen er jo hjernedød, når verdens befolkning (også bare den “kvindelige” del) er så forskellig i alder, seksualitet, etnicitet, udtryksformer osv.
I mine øjne har i valgt et vanvittigt svært fokus (kroppen og udtrykt seksualitet, i mangel på bedre ord), fordi det er så individuelt. Der mangler sådan set også en kamp for aseksuelle. Men det er umuligt for et enkelt menneske eller tre 😉 at rumme kampen om lighed på alle fronter – som Fugl jo også er et eksempel på. Kæmpe respekt for jeres arbejde og de normer i rykker, som helt sikkert vil komme kommende generationer til gode!