Veganer Udfordringen: Savnet af røget laks, en uge med prutter og ny forkærlighed for Aldi

Hey Twerklings og BOOTYLovers

Så er jeg kommet igennem 22 dage som veganer, og det har været en spændende rejse 🙂

Altså jeg spiser jo lidt specielt i forvejen, fordi jeg ikke spiser hvede, komælk eller andet kød end fugl og fisk. Der er dog stadig et stykke vej fra min normale kost, til en 100% plantebaseret kost. Hertil kommer også at veganisme jo ikke er en diæt, men en politisk position, og derfor vækker helt andre reaktioner hos folk end “at jeg er laktose intolerant”. Min udfodring gik derfor på at undvære fisk, gedeost, æg og kylling, der normalt er basale ting i min kost.

Jeg vil rigtig gerne dele mine oplevelser med jer (ja selvom 22 dage ikke er lang tid, har jeg sgu stadig oplevet noget).

Så her kommer min evaluering af veganer udfordringen.

Billede af Ekaterina Krarup Andersen 🙂

Hvad var dine tanke om veganisme før du startede:

Hmm min bedste veninde da jeg voksede op var/ er vegetar og vi har ofte spist vegetarisk hos mine forældre/ jeg har selv været vegetar (dog fiskespisende) i nogle år, så umiddelbart tænkte jeg ikke, at det ville være den store omvæltning. Jeg har ikke sat mig det store ind i veganismen før jeg mødtes med min ven Simon, der overtalte mig til at lave udfordringen. Men jeg synes nok at vegansime var ret fint, men måske også liiiiiidt ekstremt. Altså hvis nu kød er økologisk mente jeg, at det var ok at spise.

Hvad var du mest bekymret for:

Jeg var helt klart mest bekymret for at savne kylling, som jeg jo er RET vild med for tiden. Jeg har levet uden kylling i mange år, men fik total cravings da jeg begyndte at træne, og er derfor begyndt at spise kylling igen. Og så var jeg også bange for, om jeg ville blive sådan ordentlig mæt. Altså når jeg kun spiser mig mæt i grønt, synes jeg godt nogen gange jeg kan blive halvsulten før jeg går i seng (ikke fordi grønt ikke mætter, men man skal bare spise en del mere når det kun er grønt).

Og så var jeg måske også bange for om jeg ville få fedt nok, til at numsen ville være stor og jiggely selvom jeg kun spiste plantebaseret.

Billede af Ekaterina Krarup Andersen 🙂

Hvad var det bedste ved at være veganer:

Jeg synes ikke, at jeg har kunne mærke at jeg fik mere energi eller sådan oplevede en stor fysisk forandringen. Nok fordi at 22 dage ikke er så lang tid, og fordi der ikke var en kæmpe ændring af min kost. Tilgengæld mærkede jeg en psykologisk ændring. Det var virkelig dejligt at leve i overensstemmelse med mine etiske og moralske overbevisninger.

Min ven Simon har skrevet denne her artikel baseret på hans speciale i psykologi, om hvor dobbelt moralsk der er, at vi elsker vores hund og spiser gris samtidig .

LÆS HER

Han skriver om kød paradokset:  Næsten alle mennesker mener, at det er moralsk forkert at skade dyr, men samtidig spiser langt de fleste mennesker kød, som nødvendigvis indebærer at skade og dræbe dyr. De fleste mennesker finder dyrs lidelse moralsk forkastelig, og samtidig med stigningen i kødforbruget har vi set en tilsvarende stigning i udgifter, som folk bruger på deres kæledyr.

Jeg er ENIG i vegamisnismen kritik af, hvor uetisk vi behandler dyr, når vi ser dem som produkter (eller biprodukter) i en kapitalistisk sammenhæng. Simon gjorde mig opmærksom på, hvordan vi retfærdiggøre den forfærdelige behandling af dyr med nogle af de samme tankemåder, som man bruger til at retfærdiggøre sexisme imod kvinder eller den måde man retfærdiggjorde behandlingen af slaver.

Man bruger argumenter som “de er ikke intelligente nok til at forstå hvad der sker/ de har ikke følelser”, “de er jo skabt til vores brug, det er derfor de er der” eller “det er meningen at vi skal bestemme over dem”.

Disse argumenter virker måske absurde hevet ud af kontekst, men det er faktisk essensen af hvad vi ofte siger/ høre andre sige, når de taler for de tre undertrykkelses former ovenfor.

Hertil kommer jo også at det stemmer ret godt overens med feminisme, at være veganer:

Hvad var det sværeste ved at være veganer:

Når det kommer til selve det at spise vegansk, var det ikke vildt svært. Jo, der var helt klart nogle ting jeg savnede (f.eks. tænkte jeg op en røget laksemad med mayo i 1,5 uge) eller nogle nemme ting, der blev mere besværligt (mine indkøbs vaner eller de retter jeg ofte laver). Jeg lavede ret hurtigt en køderstatning med bønner. De er rige på energi og protein, de er nemme og hurtige og kan købes ind i større mængder og holde (hvilket passer godt med min dovne tilgang til madlavning og indkøb). Bønner viste sig bare at være RET hårde for maven. Så efter en uge med super-prut-mave måtte jeg droppe bønnerne., og rent faktisk tilberede grøntsager :/

Det viste sig helt klart også at være svære når jeg ikke var hjemme i mit eget køkken. De fleste restauranter og cafeer jeg kom på var ikke veganer venlige, og når man også smider hvede-intolerante (ergo ingen sandwich eller pasta) så er det RET svært at spise ude, når man ikke går efter veganer steder 🙁

Jeg fandt også ud af, hvor stor en social lim mad egentlig er. Både fordi det nu var ret besværligt for mig at gå ud og spise, eller jeg følte at jeg var til besvær, når jeg besøgte andre. Men også fordi jeg ikke deltog i de sociale-fællesskaber som før (fisk og kylling og æg og gedeost). Følelsen af at være anderledes og udenfor (også selvom det var et bevidst valg) synes jeg var ret interessant og fyldte ret meget i mig (måske fordi jeg i forvejen er ret tit anderledes og udenfor, så det var rart at være lidt normal lige der).

Hvordan reagerede folk omkring dig:

Det værste ved at være veganer var dog helt klart, andre folks reaktioner til mit valg. Netop fordi det ikke handler om en diæt (ligesom at være hvede eller komælks intolerant) men et politisk valg, provokerede det mange mennesker. Jeg tror, at det er en projektion af, at de godt selv ved, at deres valg er umoralske.

Altså, når folk bliver vrede, så er det jo fordi der er noget på spil. De ved godt at dyr bliver behandlet dårligt i fødevareindustrien, og det strider imod deres grundlæggende morale og etik, men da de stadig spiser kød og derfor gør noget, de selv ved er etisk forkasteligt undertrykker de denne viden. Veganere minder dem om, de ting de selv gør der er imod deres egen morale, derfor bliver folk meget emotionelle over dette valg. Jeg kender det da selv som kødspiser. Jeg ved godt at kyllinger ikke har det godt, heller ikke selvom de er øko.

Det var dog en ret interessant oplevelse at se, hvordan andre folk seriøst mente at mit valg om at være veganer (i hvert fald i de 22 dage) var en kritik af dem. Altså hvis du selv oplever det som en kritik, så er det jo fordi du SELV mener, din opførelse er kritisable.

Der var dog også rigtig mange søde mennesker, der synes det var et spændende valg. Jeg er blevet en del af en masse veganer fællesskaber på facebook (må jeg gerne blive ved med at være det nu ?), som afkræfter alle stereotyper om prædikende eller vrede veganere, der spiser kedelig mad. Her blev der byttet lækre opskrifter, råd om tilbud og indkøb og udvekslet en masse viden.

Billede af Ekaterina Krarup Andersen

Hvad vil du tage med ind i din hverdag efter udfordringen:

Det har ikke ændret hele mit liv for altid at være veganer i 22 dage. Det er jo ikke særligt lang tid. MEN det har helt sikkert givet mig en masse viden og bevidsthed om, hvordan dyr behandles fordi jeg godt kan lide ost eller kylling (hvilket er ret selvisk). Det har vist mig, at jeg sagtens kan leve uden animalske produkter, selvom det kræver lidt omlægning af mine vaner. Og nogle ting såsom rigtig lækker og billig øko smørepålæg fra Aldi vil jeg klart blive ved med at købe. Jeg vil begrænse mit forbrug af gede og fåreost, sådan at det ikke er en hverdags ting (men f.eks. på pizza, hvor vegansk ost altså ikke rigtig slår til). Og jeg vil helt sikkert spise mindre kylling, også selvom den er økologisk.

Jeg har besluttet, at jeg vil gøre mit bedst for at have 1 hel vegansk dag om ugen, hvilket alligevel er 7. del af et år jeg omlægger.

Jeg vil stadig gerne kunne gå ud og spise og være en del af nogle af de sociale madfællesskaber, men jeg tror at denne her udfordring vil sætte sig spor i mine indkøbsvaner og i mit personlige køleskab 🙂

Derfor udfordre jeg nu DIG til også at afprøve 22 dage som veganer

#VeganerUdfordringen

BOOTYLove