The creepiest of them all - det klammeste fra min inbox

Jeg tog en fremmed mand med hjem kl 4 om natten – hvad havde jeg forventet?!

Hey Twerklings og BOOTYLovers

Lørdag var der Guldtuben, hvor #GirlSquad uddelte prisen for ‘bedste gamer’ (det viste sig at Nikita faktisk har været ret legit til World of Warcraft – who knew!!??).

2017-09-10-17-43-34

Billede og edit af Ekaterina Krarup Andersen


Efter at have fået Katja (som føder om 1 uge) ned af sine høje hæle, og sendt hjem, tog mig og Nikita videre i byen. Da min aftensmad havde bestået af en omgang popcorn og 3 dobbelt gin og tonics, var jeg ret godt kørende. Niki og jeg tog på Arch (som jo er den club pirarter tager på LOL!), hvor vi hyggede os. Jeg var samme dag begyndt at skrive lidt med en ny fyr, som var slid in my DM ang. noget arbejde. Det udviklede sig dog hurtigt fra noget arbejdsrelateret til om vi ik skulle tage en drink. Da vi begge var ude den aften, skrev jeg til ham at jeg var på Arch – corretion – Nikita skrev til ham fordi 1) Jeg var RET fuld og 2) Jeg kan ik score, om det så galt mit liv, især ik når jeg er fuld. Så hun lukkede sgu lige the deal for mig, og fik aftalt, at ham fyren kom og hentede mig, og kørte mig hjem.

Altså, det var lidt underligt, at sætte sig ind i en “fremmeds” bil især når jeg var fuld, og han var ædru, men ud over at jeg talte en smule sløret, så gik det fint. Vi havde rigtig god kemi, og talte godt sammen. Han parkerede foran min dør, og efter vi havde snakket lidt mere i bilen spurgte han, om han ik måtte komme op og låne toilettet. Jeg synes altid, det er lidt underligt med de her “undskyldninger”, men jeg ville gerne tale videre, fordi det var rigtig hyggeligt, så vi gik op til mig.

Vi satte os i min sofa, og fortsatte samtalen. Lidt efter lænede han sig ind for at kysse mig.

Jeg sys han var ret lækker, virkelig sød og vi havde god kemi, MEN jeg kunne mærke, at jeg ikke have lyst til at kysse ham. Jeg følte, at han var en fremmed, jeg lige havde mødt (hvilket jeg jo også havde). Så selvom jeg ik har noget imod at kysse eller knalde med fremmede, så havde jeg ikke lyst til at kysse med ham lige der. Så jeg vendte hovedet væk fra kysset, og forklarede, hvorfor jeg ikke havde lyst.

Vi genoptog vores samtale, men lige pludselig rakte han ud efter mig, løftede mig op og satte mig på sit skød. Jeg tror måske, at jeg i det øjeblik oplevede, hvordan min kat havde haft det med mig i alle de år, jeg har løftet på hende, fordi jeg synes, det var så hyggeligt. Jeg følte simpelthen det var så uværdigt. Vi havde lige mødt hinanden, som lige parter, og nu begyndte han at løfte rundt på mig, som altså i min verden kræver en del intimitet. Jeg skubbede mig ned af hans skød, og sagde at det var vildt mærkeligt og slet slet ikke der, hvor vi var i vores relation.

Han rykkede tættere på mig, lagde sin hånd på min booty, og sagde noget a la – når kvinder siger nej, betyder det jo ja, så prøv at sige ja i stedet, mens han igen prøvede at kysse mig.

Denne gange skubbede jeg ham væk med mine hænder, og fortalte ham, at det dér var noget sludder. Jeg sagde vist rimeligt klart NEJ, og der var vist ikke tvivl om, at det var det jeg mente.

Og så synes jeg altså, at han skulle tage hjem ad nu.

Vi gik ud i gangen, og da han var ret meget højere end mig, kiggede jeg op på ham, for at sige farvel.

I det øjeblik jeg gjorde det, plantede han et smækkys lige på munden af mig.

Jeg blev simpelthen så vred!


Nu var jeg altså færdig med, at være venlige. Med et meget mistroiske ansigt skældte jeg ham ud – altså, nu havde jeg flere gange udtrykkeligt fortalt ham, at jeg ikke havde lyst til at kysse, og så kyssede han mig alligevel ?!

Jeg endte med at få ham ud af døren, men var så vred og ked af, den følelse af, at min grænse ikke var blevet respekteret.

Næste morgen lå der en “undskyldning” i min inbox, en vag omgang BS uden en faktisk ansvarstagen, det gjorde mig endnu mere vred. I kan se samtalen her:

2017-09-10-22-34-31 2017-09-10-22-35-29  2017-09-10-22-36-58 2017-09-10-22-37-21  2017-09-10-22-38-22 2017-09-10-22-38-57

Som man kan se på beskederne var jeg både vred og ked af det over følelsen af, at der var blevet gjort noget, der overskred min grænse. Ikke at et smækkys er verdens undergang, men princippet i, at jeg blev gjort til et objekt, der ikke havde sin egen vilje. Den følelse er forfærdelig, og har man oplevet det mere alvorlige tilfælde, skal der kun en lille smag af denne følelse til at minde om den magtesløshed det indebærer. Og selvom han undskyldte, så synes jeg helt ærligt at det var en lidt tom undskyldning. Både fordi han ikke rigtig tog ansvar for sine handlinger (han virker faktisk ikke til at forstå at de ting han gjorde før smækkysset heller ikke var ok) og også fordi, at han begynder at blame mig, da jeg satte grænser og holdt fast på disse grænser.

Jeg fortalte det til Katja og Nikita, der var skuffet over, at han havde vist sig at være en idiot.

Og så fortalte jeg det, til en af mine drenge venner. Han svarede: ej Louise, du er næsten 30 år, hvad havde du forventet, når du tager en fremmed mand med hjem midt om natten.

Hmm, det er et godt spørgsmål, fordi det er nok, hvad størstedelen af befolkningen faktisk tænker.

Og hvad havde jeg egentlig forventet?
ja, jeg havde nok forventet, at mine grænser ville blive respekteret af et andet menneske, også selvom denne person havde et andet køn end jeg.

Jeg havde forventet selv at bestemme, hvad der blev gjort med min krop, også selvom vi befandt os i min lejlighed sent om natten (jeg tænker i mit eget hjem gælder vel samme regler som alle mulige andre steder?).

Jeg havde forventet, at den anden person var empatisk nok til, at mit nej blev respekteret, også selvom den anden person var fysisk større og stærkere end mig.

Jeg mener egentlig, at det er ret almene ting at forvente af andre mennesker. Og at disse ting burde gælde på alle døgnets timer, i alle geografiske lokationer og imellem mennesker på tværs af køn, størrelse osv.

Og nu når vi snakker om empati, så er det da en virkelig mærkelig ting at sige – hvad havde du forventet- når ens ven fortæller en, at deres grænser er blevet overskredet. Jeg undrer mig ofte over denne trang til at sige “I told u so”, når mennesker er kede af det. 😕

Nåh, det var en rigtig ubehagelig og ærgerlig slutning på en sjov aften, og det er vist ik nødvendigt at sige, at det her ikke bliver starten på et potentielt godt forhold mellem ham og mig, hverken professionelt eller privat.

Og PS. Hvis du læser med her: Du giver fandeme et dårligt førstehåndsindtryk, men tilgengæld er dit andenhåndsindtryk endnu værre! 😕 Hvis det her er et eksemplet på din impuls kontrol og empati for andre mennesker og deres grænser, når du er ædru, håber jeg aldrig at møde dig, når du har drukket.

PPS. at du så skriver til mig næste dag, om vi skulle finde ud af det samarbejde viser virkelig at du ikke forstår situationen eller dine handlinger. Da jeg svarede nej, svarede du, at vi skulle være voksne og komme videre. Jeg vil gerne komme videre NÅR jeg er færdig med at være vred, ked af det og tale om, at det ikke er ok at mine grænser er blevet overskredet. Jeg vil dog ikke bare lade som om, du ikke har gjort noget forkert, fordi det har du. Og havde din undskyldning lydt: Jeg er virkelig ked af, at jeg overskred dine grænser i går. Det burde jeg ikke have gjort, og det vil ikke ske igen. Så havde vi nok været et andet sted.

 

 

2 comments

  • Martin

    Jeg ved ikke lige hvordan jeg endte herinde, ved ikke om jeg helt burde have styr paa hvem du er og hvorfor andre linker til din blog(beklager) men uanset er det imponerende at det stadig er en debat om hvorvidt du selv har ret til at bestemme over din krop. Om det er i dit hjem, hans hjem eller hvorend det er, saa er et nej vel et nej. Om i har kysset og han vil have sex, om i har snakket og han vil kysse, det er da lige meget. Held og lykke med at finde en der er mindre forstyrret naeste gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Per

    Empati og selvkontrol burde være fag i skolen. Jeg synes helt ærligt, at der er for lidt af det for tiden. Det er efterhånden kun “mig” og “mine behov”, der tæller – curling-generation? Jeg ved det ikke. Er selv en gammel generation 60, der stadig tror på begreber som almen dannelse og god opdragelse 🙂
    Du har da al mulig ret og grund til at være både vred og ked af det efter den oplevelse og det tillidsbrud. Jeg håber også, at du “kommer videre”, på den gode måde. Den, hvor du bliver glad og tryg igen – også kl 4 om morgenen i bedugget tilstand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The creepiest of them all - det klammeste fra min inbox