#TheGuyWhoTookMyFlower

Hey Twerklings og BOOTYLovers

I går læste jeg mine veninde Miriams første blogindlæg, om hendes første gang hun havde sex.

LÆS HER

Det var et meget ærligt og modigt blogindlæg, om at hendes kæreste, da hun var 14 år, begik et seksuelt overgreb på hende. Bloggen beskriver så fint og modigt, hvordan han slet ikke forstod, hvor meget han overskred hendes grænser og nok ikke havde intentionen om, at gøre hende så ondt, som han gjorde.

Det er SÅDAN en god reminder om, at samtykke ikke handler om, at den anden part får sagt aktivt NEJ (som Miriam beskriver, at føle skyld over ikke har have gjort) men om, at begge parter er SIKKER på at, der bliver sagt aktivt JA!

Hvis jeg skulle psykologe Miriam (hvilket jeg self ikke skal), men i tilfældet af, at andre, der har været udsat for noget ligende læser med, som også føler skam og skyld over ikke at have sagt “nok” fra.

Jeg ville sige: du sagde fra! For det første sagde du fra, den gang du ikke sagde til! Og så sagde du fra med din krop. Hvordan var din krop under overgrebet – var den sådan en krop, der havde lyst til at have sex – nej- så sagde du masser fra med din krop. Hvordan var din krop under overgrebet – var det sådan en krop , der udtrykte at den nød, det der skete – nej, du fortæller at det gjorde rigtig ondt. Så har din krop nok været stiv, og sammntrukket (i smerte). Den krop siger rigeligt fra! Og det er den, som begår overgrebet, der har ansvaret for, at vælge at fortsætte selvom denne krops tydeligvis IKKE har sagt ja til samleje!

Faktisk så startede Miriams overgreb allerede ved, at hun vågnede op, og hendes daværende kæreste havde hånde nede i hendes underbukser, uden hun havde givet lov til det -FORDI HUN SOV!

Det er forfærdeligt, og desværre rigtig velkendt, at se hvordan Miriam bebrejder sig selv, for denne episode. At hun skammer sig over ikke, at have sagt fra (selvom hun først var bevidstløs og derefter tydeligt sagde fra) og føler at det er hendes egen skyld.

Sådan er det at være kvinde. Man skal stå til ansvar for, at en anden har taget valget om, at overskride ens grænser, at skide på samtykke og gøre noget ved ens krop imod ens vilje. Vi bliver opdraget til, at hvis dette sker, er det fordi vi ikke beskyttede os nok. Vores seksualitet er en tikkende bombe, der hvert øjeblik kan ødelægge vores liv, hvis ikke vi beskytter os nok imod den.

Det er så fantastisk flot at Miriam fortæller sin historie på bloggen, fordi sådan noget skal man ikke få og brænde inde med. Hun skal tale om det, og vide at hun intet har at skamme sig over!

Hun opfordre andre til, at fortælle deres historier og bruge hastagget

#TheGuyWhoTookMyFlower

Jeg HADER begrebet “my flower” om den første gang man havde sex (selvom jeg elsker ideen om, at opfordre folk til at tale om disse skamfulde og tabubelagte minder!).

Jeg hader ideen om, at kalde ens første gang for en blomst både fordi botanik ikke har noget at gøre oppe i fissen (med mindre man er grønsags Kasper fra Dybvad) men også fordi, dette bygger på ideen om jomfruhinden og dennes værdi.

Nu slår vi lige det her fast: AT DET ER EN HINDE ELLER EN MØDOM OPPE I FISSEN, SOM BRISTER LIGESOM NÅR MAN PRIKKER EN SÆBEBOBBLE FØRSTE GANG MAN HAR SEX, ER EN MYTE!! Især når man tror, at det at denne hinde er intakt, gør en kvinde mere værd.

Der findes ingen HINDE, der findes en lille membran (som kan være ødelagt laaaaaaang tid før man vælger at have samleje, hvis man er bare en lille smule aktiv). Denne membran kalder vi i 2017 kønskransen, fordi alt det fis med “jomfru” taler ind i sådan en diskurs om, at en kvinde er mere ren og mere værd, når hun ikke har haft sex – og derfor ikke har givet sin blomst væk.

THATS BULLSHIT!

Sex og samfund skriver:

“Mødom” er et lidt gammeldags ord fra dengang en ugift kvinde blev kaldt en “mø” eller en “jomfru”, fordi kvinder skulle giftes med mænd, før de måtte have sex. Men idag ved vi, at kvinder selv bestemmer om og hvem de vil have sex med, og der er desuden mange måder at have sex på – man behøver ikke føre noget ind i skeden.

LÆS evt Mere her

Så ligesom at vi ikke siger skamlæber, men kønslæber – fordi der ikke er noget at skamme så over.

Så siger vi ikke jomfruhinde, eller at give sin blomst væk – fordi kvinder intet mister (hverken værdi eller planter) når de vælger at have sex OG fordi sex er alt muligt andet, end penetration.

BOOTYLove